Svovlbrinte er både dødbringende og utilregnelig, derfor arbejder Byggeri & Teknik I/S nu for at en svovlbrintemåler bliver en fast bestanddel af udstyret, når der arbejdes med gylle.
Fra 2012 til 2017 er otte personer døde af gyllegasser i Danmark. To personer kom alvorligt til skade her i foråret 2019 efter ulykker med gassen. Det er alt for mange, mener Kurt Mortensen, konsulent hos Byggeri & Teknik i Herning. Han har været med til at teste en alarm der advarer, når koncentrationen af svovlbrinte stiger til et for højt niveau.
- Mange ulykker med den farlige gyllegas - svovlbrinte kan forhindres med en svovlbrintemåler eller -alarm. I andre erhverv er en svovlbrintemåler en naturlig del af medarbejdernes påklædning når de arbejder på steder, hvor svovlbrinte kan forekomme. Måleren bør også være at finde på alle landbrug, hvor man håndterer gylle. Den er prisbillig, enkel, sikker og kalibreringen kan holde i to år. Det er en meget billig sikkerhed, siger Kurt Mortensen.
Vi har fundet ud af, at når vi vasker stald og sætter ventilationen på max, så kan der trække svovlbrinte op i stalden.
Test viser stor variation i gaskoncentration
Byggeri & Teknik har testet svovlbrintemåleren i flere stalde, hvor den afslørede fejl i gyllesystemer som medførte spredning af gyllegas.
- Vi er sikre på, at den lille måler kun advarer når der er noget at advare omkring. Testen har været foretaget i flere stalde, og måleren kan bruges både hos kvæg, svin og alle andre steder, hvor der er risiko for udvikling af svovlbrinte, siger Kurt Mortensen.
Der findes mange tommelfingerregler for, hvordan man kan opdage svovlbrinte, og hvad man skal gøre for at passe på. Men det mest sikre er at vide fremfor at gætte på, hvad luftens indhold af svovlbrinte er.
- Man må aldrig stole på en fornemmelse. Efter blot en uges test oplevede vi, at den samme stald nogle gange gav problemer og andre gange ikke, så man kan aldrig vide sig sikker, siger Kurt Mortensen.
Det lugter af gylle - men er det farligt?
Konsulenten pointerer, at man ikke kan forudsige noget som helst når det gælder svovlbrinte, men Hyo fik alligevel Kurt Mortensen til at komme med et par bud på, hvor de farlige situationer kan opstå.
- Vi ved, at jo længere tid gyllen står stille, jo større risiko er der for udvikling af gyllegas. De farlige gasser frigives når gyllen kommer i bevægelse. Derfor skal man altid have svovlbrintemåleren på, når der for eksempel pumpes gylle ud. Desuden er det meget farligt når propper, spjælde eller dæksler står åbne, eller hvis de helt mangler i stalden, forklarer Kurt Mortensen.
Man kan ikke lugte sig frem til om der er for meget svovlbrinte i stalden. Den giftige gas lammer både lugtesans og vejrtrækning. Allerhelst så konsulenten at man slet ikke opholder sig over gyllen, når den er i bevægelse, og at alle for- og lagertanke er forsynet med en velfungerende vandlås, så gyllegassen ikke kan komme ind i stalden.
Fejlkonstruktioner giver gyllegas
Kurt Mortensen har set flere eksempler på fejlkonstruktioner i gylleanlæg, som kan give ophobning og farlige situationer med gyllegas. Ofte ser konsulenterne, at der mangler velfungerende vandlåse i fortanke, så gassen kan blive suget eller presset tilbage i stalden. Det er vigtigt, at overkanten af udløbet fra stalden ligger under pumpens niveau. På den måde etableres en velfungerende vandlås. Hvis gyllepumpen er placeret i bunden af tanken, kan det være nødvendigt at eftermontere et dykket nedløb (se figuren).
- Der er ingen ting at rafle om. Der SKAL være en velfungerende vandlås i fortanken. Det koster få tusinde kroner at få lavet en vandlås. Få det fikset, opfordrer konsulenten. Han ser desuden også problemer ved murgennemføringer ud til fortanke, hvor der kan dannes propper, som giver stillestående gylle og dermed gasdannelse.
Gå aldrig ned i gyllekummer eller tank
Den vigtigste huskeregel, når det gælder gylle og gas, er ikke at gå ned i gyllekummer og tanke uden friskluftsudstyr. Hvis man fysisk skal ned for at skrabe møg væk eller få propper ud, så skal der bruges friskluftsudstyr. Det koster omkring 9.000 kroner og det er de færreste bedrifter der har dette udstyr, forklarer Kurt Mortensen. Han opfordrer til at sende bud efter fagfolk, der allerede har udstyr, eller at leje friskluftsudstyr.
- Hvis gyllen ophobes og danner propper, så er det tegn på at der er en fejlkonstruktion eller, at der er noget som skal repareres. Få det nu i orden, så I ikke skal ned og rode i gyllen selv. Hvis man har bagskyllerør, for at få gyllen ud af stalden, så skal man omrøre ½ time før der bagskylles i stalden. Det sikrer, at de giftige gasser er dampet af før det pumpes tilbage i stalden, siger Kurt Mortensen. I forbindelse med nyanlæg skal man være meget opmærksom på at få valgt anlæg der er problemfri, både i forhold til håndtering af gylle uden risiko for svovlbrinte ulykker, og samtidig med fokus på hyppig udslusning af gyllen, selvom der anvendes strøelse.
Pas på ved vask og ventilation
Sven Agergaard driver Skjoldborg, med godt 1100 søer og produktion af 40.000 30 kg grise, han har været med til at teste svovlbrintemåleren og har nu en der hænger i staldkontoret. Når der skal sluses gylle ud, er gyllealarmen klipset på støvleskaftet, så medarbejderen kan få en melding om gasudslip.
- Udslusningen af gylle er sat i system, så der er en helt fast procedure og en del af den er gyllealarmen, fortæller Sven Agergaard. Han er glad for den lille måler der er en god sikring mod ulykker med gyllegas. Efter kun en måneds brug har han fundet flere situationer, hvor alarmen kan gå i gang.
- Vi har fundet ud af, at når vi vasker stald og sætter ventilationen på max, så kan det trække svovlbrinte op i stalden. Derfor lukker vi altid gylle ud, før vi går i gang med at vaske stald. Desuden ser vi, at vinden også betyder meget for svovlbrinteniveauet i stalden. Når det blæser meget så ser vi en større stigning i svovlbrinteniveauet, siger svineproducenten i det midtjyske.
