Dyrevelfærd tillægges stigende betydning hos os mennesker, ikke mindst grisenes trivsel bekymrer os som forbrugere. Forbrugernes individuelle holdning til svineproduktion er ikke pludseligt opstået. Der har gennem flere årtier været mindre nicheproduktioner som for eksempel Antonius grisen. Nicheproduktionen er taget til i omfang, og i nogle tilfælde blevet mere normalproduktion, og flere steder i verden er OUA (opvækst uden brug af antibiotika) blevet et brand for slagterier.
Gamle dage er ikke lig med velfærd
De ældste blandt læserne kan måske huske den Morten Korch-lignende atmosfære, der herskede omkring vores husdyrhold, men der var ikke altid tale om ren idyl for dyrene. Både staldforhold og fodring levede bestemt ikke altid op til dagens standard, men dette faktum glemmes ofte, når "gamle dage" betragtes som den ønskede dyrevelfærd. De norske tv-seere blev i juni rystet over NRK's dokumentar Brennpunktet, som i udsendelsen: Griseindustriens hemmeligheter indviede seerne i en del uacceptable situationer optaget med skjult kamera. Det kunne sikkert være sket i mange andre lande også.
Disney-sjov for svin
Vi bliver mere og mere optagede af smerte som modsætning til det gode griseliv. For nogen kan forholdet til dyrene blive helt disneyficeret, hvor antropomorfisme (menneskeliggørelse af dyr) får en meget stor rolle. Ikke bare hos deres kæledyr, men også for produktionsdyrene, som mødes ved det daglige indkøb i supermarkedets køledisk. Denne disneyficering kan i nogle situationer være meget vanskelig at håndtere, og derved påvirke. Episoden med giraffen Marius er et eksempel på disneyficering i svær grad, og var i en kort overgang en stor belastning for Københavns Zoo. En følgevirkning af denne opfattelse af dyrenes liv er ofte valget om at leve vegansk.
Balancen mellem produktion og følelser
Ingen tvivl om, at dyr skal behandles godt og forsvarligt! Men produktionsdyrenes primære formål er at sikre en produktion af animalske fødevarer, og her skal vi til hver tid finde en balance mellem tilstrækkelig produktion til verdens befolkning og fornuftigt hold af dyr.
Betingelserne for animalsk produktion vil være i konstant forandring. For kort tid siden blev det forbudt at kastrere uden brug af lokalbedøvelse, og i 2035 skal alle søer gå løse i løbeafdelingen. I løbet af det sidste årti er smertestillende behandling blevet en naturlig handling i vores svinebesætninger, og rigtigt mange svineproducenter kan ikke forstille sig behandlinger uden samtidig indgift af smertestillende produkter. Det er både til gavn for produktiviteten, men så sandelig også til gavn for den enkelte gris.
Smerte er en del af dyreværnsloven
Dyreværnsloven skriver meget klart, at dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerte, men det er uklart, hvad der er "bedst muligt" i virkeligheden. I bund og grund handler det jo om, at grænsen for "bedst muligt" har flyttet sig gennem tiden, og fortsat vil flytte sig. Et af problemerne er, at smerte ikke kan måles direkte, så det er ikke muligt i dyreværnsloven at kvantificere, at grise kun må udsættes for smerte i for eksempel grad 4. Dette ville ellers have fjernet lidt af det emotionelle i hvordan "bedst muligt" skal tolkes.
Kort- eller langvarig smerte
Hvis vi skal se lidt nærmere på den smerte, som vi udsætter vores dyr for, og ikke mindst forsøge at opstille forslag til at reducere smerten, starter vi med opdeling i kortvarig og langvarig smerte. Dyr udsættes for pludselig og kortvarig smerte ved slagsmål, skade fra inventar, injektionsbehandling, utålmodig drivning på staldgangen med videre. Ofte reagerer dyrene på denne form for smerte ved at flygte, gå til angreb eller blot skrige (som en stukken gris). Derudover kan dyr udsættes for langvarig smerte. Dette ses i forbindelse med forskellige sygdomme for eksempel ledbetændelse, kroniske sår og bylder, trykninger fra inventar og så videre. Her bør også nævnes vores til tider dårlige behandling af kæledyr, eksempelvis kroniske gigtsmerter eller smerter fra tumorer i mælkekirtler hos gamle familiehunde, der holdes længe i live. Vedvarende smerte er ofte mere skjult, og kan mest observeres på dyrets trivsel og reaktion i dagligdagen. Dyret kan virke mere apatisk, eller stå stift med stirrende blik, som tegn på en næsten uudholdelig situation.
Vil du byde din hund det samme?
Det fornemste vi som dyreejere kan gøre, er at behandle vores dyr med respekt og drage omsorg for, at de ikke har ondt. Hvad angår de kroniske smerter skal vi blive bedre til at aflive dyr, hvor det enten ikke er realistisk at tro på helbredelse, eller hvor det ikke er værdigt for dyret at leve, for at vi kan redde værdien af slagtedyret. En god hjælp til vurdering i dagligdagen er at spørge dig selv, om du for det første ville spise grisens kød, hvis den kunne gå på slagteriet, eller om du ville byde din hund eller hest den samme håndtering.
Reduktion af smerte
Vi vil aldrig helt kunne undgå pludselig, kortvarig smerte, men vi kan i vores omgang med dyrene reducere dette meget. Stier skal indrettes med størrelse og belægningsgrad, så slagsmål og skader undgås bedst muligt. Vores egen håndtering af grisene skal udføres på en sådan måde, at smerte undgås. Ved drivning skal grisene hverken slås eller sparkes, men puffes med drivbræt. Når mindre grise løftes, skal dette ikke ske i øret eller i et forben. Ligeledes skal grisen ikke slippes over faldhøjde til gulvet. Vaccination mod forskellige sygdomme er som udgangspunkt med til at reducere mulige smerter i forbindelse med udbrud af sygdomme. De fleste vacciner injiceres, hvorfor der her påføres en kortvarig smerte. Denne kan reduceres væsentligt ved lidt mere besindig omgang med dyrene.
Kanylekvalitet og nålefri-injektion
Desuden betyder kvaliteten af kanylen rigtigt meget for smerteoplevelsen hos dyret. Som det kan ses på billederne af kanylerne, vil der allerede efter få injektioner fås en flodset kanyle, som øger smerten væsentligt (desuden øges risikoen for infektion på injektionsstedet). Hvor det er muligt, anvendes nålefri intradermal vaccination, hvilket er det sidste nye indenfor vaccinationsteknik. Vaccinen skydes ind i hudlaget med lufttryk og mærkes stort set ikke af grisen. Der kan derfor vaccineres i flokke, uden at der opstår panik og angst hos grisene, hvilket er en stor fordel for både grise og personale i besætningen. Snak med din dyrlæge om at låne en IDAL, hvis det er muligt med de sygdomme, du vaccinerer mod i din besætning.
På nuværende tidspunkt er der udviklet vacciner til intradermal vaccination mod Mycoplasma lungesyge, PCV2 og PRRS. Teknikkens fremtidsperspektiv indenfor velfærdsområdet, betyder dog at der vil blive udviklet flere vacciner til intradermal vaccination i fremtiden.
Se videoen med Bjarne Ellegaard på hyo.dk
