De næste dages hedebølge kan give problemer i staldene.

Ved høje temperaturer øges risikoen for varmestress hos grisene. Da grise ikke kan svede, har de øget risiko for overophedning på varme sommerdage. Hyo har samlet nogle tips fra tidligere artikler, så du kan passe på dine grise i varmen.

Grise liggende på spalterne er forbudt

Ligger der i én hel sektion flere end tre grise på spaltegulvene, så er der for varmt i stalden. Et supplement til at kigge på grisene er at indkøbe et infrarødt termometer. Hos smågrise skal der være 28-30 grader ved start og 22 grader ved slut i målepunktet/lejearealet. Slagtesvin skal have 19-21 grader i deres lejeareal. Bemærk, at der kan nemt være tre til fem graders forskel mellem temperatur målt ved føleren og den temperatur, grisene oplever nede i deres leje.

Anbefalinger til overbrusning

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Seges Svineproduktion anbefaler følgende indstillinger af overbrusning:

- 2-4 minutter én gang i timen i smågrise- og slagtesvinestalde ved staldtemperaturer under 22 °C

- 4-6 minutter hver halve time i smågrise- og slagtesvinestalde ved staldtemperaturer over 22 °C

- 1 minut hver anden time i drægtighedsstalde ved staldtemperaturer under 22 °C

- 1,5 minutter to gange i timen i drægtighedsstalden ved en staldtemperatur over 22 °C

Seges anbefaler at have to sæt dyser, så det ene sæt løbende kan afkalkes. Dermed undgås tilstoppede dysser, dryp og skævt spredebillede. Og husker på at der også i sygestier skal være muligt for dyret at termoregulere.

Det skal bemærkes, at overbrusningsstrategien er meget besætningsafhængig, og der skal være fokus på grisenes adfærd, da det er deres signaler, som er afgørende for strategien. Ligger grisene i bugleje signalerer de, at de ikke har det for varmt. Ligger de derimod i sideleje på et fast eller drænet gulv, er det tegn på, at de har det varmt.

Læs mere om overbrusning på hyo.dk.

Husk også køling i sygestier

Der er også krav til køling i sygestierne. Overbrusning kan arrangeres på følgende måde:

1. Henover grisenes gødeareal ophænges plastrør på en stålwire. Der monteres en dyse pr. sti.

2. Dyser kan være Hardi fladsprededyser. De sprayer præcist og kalker sjældent til.

3. Der kobles en magnetventil på klimacomputeren.

4. Jo mere fast gulv i stien, jo mere skal der bruses. Med 25 procent fast gulv skal der bruses to minutter hver 20. minut.

Nedsat foderoptagelse ved varme

Foderoptagelse og produktivitet kommer på en prøve, når hedebølgen rammer. For vækstgrisene betyder det, at tilvæksten falder, mens det for diegivende søer betyder, at mælkeproduktionen kan falde markant.

Derfor kan det være en ide at optimerer diegivningsfoderet efter, at søerne optager mindre foder i de varme perioder. Ved at lave nogle mere koncentrerede blandinger, kan søerne stadig får opfyldt deres behov, selvom de mister ædelysten lidt og ikke får ædt så meget. På den måde reduceres risikoen for, at søerne bliver underforsynet med energi og næringsstoffer.

Tilskud i varme perioder

Med særligt tilskudsfoder, der kan tildeles supplerende til søerne i særligt varme perioder, eller kan iblandes Landmixen kan nogle af de negative effekter af høje temperaturer modvirkes. Det er vigtigt at regulere elektrolytbalancen og gennem antioxidanter at reducerer den oxidative belastning af kroppens celler. Desuden er det vigtigt at øge tildeling af vitaminer, der hjælper med at regenerere enzymer, som er essentielle for kroppens energiomsætning. Planlæg eventuelt fodring og andre aktiviteter som flytning og tjek af stien til køligere timer på dagen.

Betain kan sikre søer mod hedeslag

Visse besætninger har oplevet pludselige dødsfald hos højdrægtige søer, når sommeren rigtig satte ind med høje temperaturer. Det blev løst med tilsætning af 0,1 procent betain til både drægtigheds- og diegivningsfoder. Forklaringen var at søerne blev dehydreret og fik hedeslag. Betain er et vitaminlignende stof, der sikrer væskebalancen. Det bruges i stor stil i syden og i kyllingeproduktionen.

Læs mere om tilsætning af betain på hyo.dk

Tjek vand og ventilation

Sidst, men ikke mindst, så skal vandforsyningen i stalden tjekkes en ekstra gang. Dels for at sikre at vandet kun kommer ud der, hvor det skal, dels for at tjekke vandkvaliteten og ydelsen på drikkeventilerne. Hos en diegivende so bør vandventilen yde fire liter pr minut for at sikre, at soen optager tilstrækkeligt vand.

Sørg for at ventilationssystemet virker, og at fanebladene er fri for støv og skidt. Undersøgelser viser at et fald på 11 procent i luftcirkulation medfører en stigning på 0,23 grader i grisens kropstemperatur.

Læs mere om optimering af ventilation på hyo.dk.

Ny forskning i varmestress

Et nyt dansk 4-årig forskningsprojekt vil forsøge at finde metoder til at køle søerne effektivt ned både i Danmark og resten af verden. Branchen mangler viden om, hvad der sker med højproduktive søer ved høj varme og luftfugtighed. Det skal projektet opsamle systematisk viden om.

I drægtighedsperioden giver de mange fostre ekstra varme til soens krop, som hun ikke kan komme af med på naturlig vis med risiko for at udvikle varmestress. Stressen viser sig ved øget åndedrætsfrekvens, nedsat appetit og dermed nedsat mælkeproduktion til smågrisene. Vægttabet kan også give risiko for øget risiko for sår og skulderskader, fordi soen mister sul på kroppen.

Læs mere om forskningsprojektet på maskinbladet.dk.