Svenske forskere har undersøgt samspillet mellem luftvejsinfektioner i en besætning med slagtesvin.

Ud fra de svenske resultater antager forskerne, at en øget forekomst af lungehinde- og brysthindear skyldes, at miljø, stress og virusinfektioner skaber ubalance mellem kroppens forsvar i luftvejenes slimhinder og sygdommenes evne til at smitte. Lungehindear og brysthindear blev fundet hos næsten 50 procent af grisene, alle var kroniske. Forskerne finder at lungeinfektionerne skyldes infektioner med App 2 tidligt i opvæksten. App 2 infektioner bliver sandsynligvis fulgt af sekundære infektioner med lungesyge pasteurella.

Grisenes vækstrater ikke var signifikant påvirket.

Læs undersøgelsen her:

Dynamikken af luftvejssygdomme i en slagtesvinebesætning

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Luftvejssygdomme i svineproduktionen kan være et komplekst problem. For at øge kendskabet til helheden har vi i denne undersøgelse kortlagt infektions- og sygdomsprocesser i en besætning, der har haft problemer i lang tid, især med kroniske respiratoriske infektioner. Undersøgelsen blev finansieret af Svenske Svineforskningsfond.

Problemerne med luftvejsinfektioner hos svinebesætninger i Sverige har ændret sig, da besætningerne er steget i størrelse. I dag er sygdomsbilledet mere komplekst, og derfor tales det ofte om PRDC - Porcine Respiratory Disease Complex. Et kompleks af luftvejssygdomme, som påvirker hinanden.

På trods af forebyggende foranstaltninger, såsom sektionering, vaccination og batchavl, forekommer akutte udbrud af PRDC med en eller flere forskellige involverede mikroorganismer. Det kan være almindelig lungesyge, ondartet lungesyge, svineinfluenza og / eller Pasteurella. Frem for alt er det måske sekundære infektioner med Pasteurella, der forårsager udbrud, øget dødelighed, dårligere økonomi og øget brug af antibiotika.

Hår og slim fanger smitte

Grisens forsvar mod luftvejsinfektioner begynder med, at indåndingsluften filtreres gennem fine hår i trynen, som sammen med slimhindernes struktur har gode muligheder for at opfange partikler, bakterier og vira. De fleste partikler bliver fanget i næsehulrum, svælg og luftrør.

De smittefarlige stoffer, der passerer forbi denne barriere, kan fanges af luftrørets fimrehår og transporteres med slim tilbage til næsehulen. Hvis denne luftrensning ikke fungerer i tilstrækkelig grad, vil lungerne blive inficeret.

Smittestoffernes evne til at etablere sig i de forskellige dele af lungerne varierer mellem sygdommene; almindelig lungesyge (mycoplasma hyopneumoniae: M Hyo) og vira findes hovedsagelig i de øvre dele af lungerne, mens ondartet lungesyge (actinobacillus pleuropneumoniae: App) ofte findes i lungernes bageste del.

Flere ar i lungerne

I Sverige blev brugen af lavdosis-antibiotika som vækstfremmere forbudt i 1986. Sammen med dette blev der indført aldersektionering i svineproduktionen. Andelen af registrerede pneumonier og lungebetændelse, har været på et lavt niveau indtil år 2000. Siden år 2000 er andelen af lungehindebetændelse og brysthindear dog steget støt (se figur 1). Disse kan nogle gange være knyttet til ondartet lungesyge App, men ikke altid.

Studerer af sygdomsudvikling

Formålet med dette projekt var, at studere infektion og sygdomsudvikling i en svineproduktion, der i lang tid har haft problemer med især kroniske respiratoriske infektioner. Besætningens problemer blev diagnosticeret i form af anmærkninger ved slagtning og det kliniske billede. Ved samtidig undersøgelse af blodparametre og sekret fra luftrøret og udførelse af en udvidet slagtekontrol USK på lungerne, var håbet at få en bedre vurdering af hvilke forskellige smittefarlige stoffer, der var involveret i udviklingen af luftvejssygdomme.

Om besætningen

Undersøgelsen blev gennemført i et integreret besætning på 500 søer. Hvert år producerer besætningen cirka 8.000 svin til slagtning og sælger også smågrise. Grisene vaccineres mod circovirus type 2 (PCV2) og ondartet lungesyge (M Hyo) i diegivningsperioden. I gennem flere år er mængden af anmærkninger vedrørende brysthindear været stigende. De seneste år har de varieret mellem 27 og 43 procent på kvartalsniveau (se tabel 1). Ellers har besætningen haft meget få anmærkninger fra slagteriet.

Omkostningerne er markante

Omkostningerne på grund af brysthindear er for øjeblikket 20 SEK pr gris, hvilket betyder at det koster besætningen cirka 75.000 SEK per år. På trods af det ses kun enkelte akutte lungebetændelser, og kun få svin behandles med antibiotika mod lungebetændelse. Året før studiet startede, blev i alt ni grise behandlet for lungebetændelse, det svarer til 0,1 procent af grisene.

Det seneste år er forekomsten brysthindear steget både generelt i Sverige (figur 1) og på den pågældende gård (tabel 1).

Hvilke prøver blev testet?

I en gruppe blev der taget prøver fra ti mærkede grise fire gange i et interval på tre uger. Den første prøve blev taget kort efter indsættelsen i slagtesvinsstalden og den sidste test i ugen før tømning af stalden ved slagtning.

Ved hver prøveudtagning blev der taget sekret fra svælg og en blodprøve. Prøver fra svælget blev undersøgt for almindelig lungesyre (M hyo), ondartet lungesyge (App), mycoplasma hyorhinis (M hyorhinis), lungesyge pasteurella (pasteurella multocida: Pm) og influenza A.

Blodprøverne blev undersøgt for antistoffer mod App 2 og 3, M hyo, Influenza A, P multocida og Glässers (Haemophilus parasuis). Serum blev også undersøgt for indholdet af akutfaseprotein (SAA).

I forbindelse med slagtning blev 34 sæt lunger indsamlet fra gruppen, hvor de ti mærkede grise var medtaget. Disse lunger gennemgik en udvidet slagtekontrol (USK), hvor alle blev vurderet af den samme forsker.

Patogener i luftrøret

I denne undersøgelse ønskede vi at undersøge om forekomsten af kendte patogene infektiøse agenser i luftrøret varierer over tid. Vi ved, at forekomsten i luftrøret sandsynligvis vil være mere risikabel end i næsehulen og svælg.

I et tidligere projekt blev prøver fra grises næsehule analyseret med ny PCR-teknologi, såkaldt NGS, Next Generation Sequencing. I denne undersøgelse havde de fleste grise relativt store mængder af bakterierne Haemophilus og Streptococci. Denne undersøgelse viste også, at hver besætning etablerer en specifik bakteriel flora, og at denne kunne variere over tid i besætningen (Ehlorsson et al., 2016; Leijon et al., 2016).

Mycoplasma hyorhinis hos de fleste

Resultaterne i denne undersøgelse viste, at M hyorhinis var tilstede i luftrøret under hele opfedningen. 60 til 90 procent af prøverne var positive for M hyorhinis (Figur 2). App 2 blev påvist i 50 procent af grisene i forbindelse med indsætning. Derefter faldt forekomsten til nul for at stige mod slutningen af opfedningen til mellem 70 og 90 procent.

Pm kunne findes hos de fleste grise i slutningen af opfedningen og blev påvist hos 50 til 80 procent af grisene.

Den hyppige forekomst af M hyorhinis i luftrøret viste, at dyrene sandsynligvis blev udsat for denne bakterie før indsætning i slagtesvinestalden. Influenza A og M hyo blev ikke detekteret i prøverne.

Ni ud af ti havde App 2 ved indsætning

Allerede ved den første blodprøveudtagning havde alle ti grise antistoffer mod Pm (figur 3). Ved indsætning havde ni ud af ti dyr også antistoffer mod App 2. Det viser, at dyrene blev udsat for smitte, før de blev indsat i slagtesvinestalden.

Antistoffer mod andre infektioner lagde på et ret jævnt niveau, bortset fra én gris, hvor antistofferne mod M hyo øgedes under prøveudtagningen seks uger efter indsættelse.

Stabile værdier antistoffer

Ved en infektion reagerer kroppen normalt ved at øge antallet af antistoffer mod smitten. De relativt stabile antistofniveauer bekræftede både fraværet af influenza A og M hyo, og at infektionstrykket for App 2 og Pm stort set var i balance under opfedning.

Høje niveauer af akutfaseprotein (SAA) blev kun påvist i én af de 40 analyserede prøver. Dette kunne ikke knyttes til infektion af nogen af de undersøgte agenser.

Fund ved slagtning

Der blev kørt fire hold igennem i undersøgelsen. Forekomsten af lungehindear og brysthindear varierede mellem 38 og 59 procent ved de fire forskellige hold. I gennemsnit blev 49,7 procent registreret med lungehindear og brysthindear. Resultaterne ved USK viste, at størstedelen af de 34 undersøgte lungepakker havde ændringer i lungerne. 28, svarende til 82 procent, havde kroniske forandringer på lungernes bageste dele, hvilket bekræfter den høje forekomst af lungehindear under den regelmæssige kontrol. Den gennemsnitlige udbredelse af lungeændringer var relativ lille, i gennemsnit var 13 procent af lungevævet ændret. Kun en lunge blev detekteret med en akut lungebetændelse.

Ubalance mellem forsvar og sygdom

Der er forskellige teorier om, hvorfor nogle infektioner bryder ud. En teori er, at miljøet, stress og / eller virusinfektioner kan skabe ubalance mellem kroppens forsvar i luftvejenes slimhinden og sygdommenes smitteevne.

I denne undersøgelse blev App 2 og Pm ofte registreret i luftrøret i slutningen af opfedningen. Konklusionen fra denne undersøgelse var imidlertid at lungeskaderne, der blev registreret i forbindelse med slagtning, sandsynligvis hovedsageligt skyldtes infektioner med App 2 tidligt i opvæksten. Disse bliver sandsynligvis fulgt af sekundære infektioner med Pm. Denne hypotese blev støttet af USK, da de registrerede lungeskader under ved slagtning aldrig var af akut karakter. De var i alle tilfælde af kronisk natur og havde kun en relativ lille udbredelse.

Kronisk infektion går hurtigere over

Skønt ændringerne i lungerne var kroniske, og svinenes vækstrater ikke var signifikant påvirket, skal de hyppige fund af App 2 og P multocida i luftrøret hos de store grise undersøges. Fundene i luftrøret tyder på, at dyrene blev inficeret seks uger før slagtning eller senere. Forudsat at svinene har opnået en funktionel immunitet mod infektionerne, bekæmpes det nye infektioner hurtigere, uden at antallet af antistoffer påvirkes (Sjölund et al., 2009). Infektion helbredes således hurtigere end en primær infektion, det vil sige at kronisk infektion passere hurtigere.

Andre faktorer som lungesyge og ammoniak

Vi vil gerne påpege, at der kan være andre grunde til høje niveauer af lungehinde- og brysthindear i slagtesvinebesætninger. Besætninger med dette problem, kan være fri for både App 2, influenza og M hyo (Wallgren et al., 2016). I sådanne besætninger ses imidlertid altid høje niveauer af antistoffer rettet mod lungesyge pasteurella (Pm). Vores overbevisning er derfor, at mekanismerne er ens i disse besætninger, men der er andre mikroorganismer involveret. Det kan være virus, der efterfølges af sekundære infektioner med Pm. En anden faktor, der skal undersøges er vigtigheden af miljøet for fremkomsten af lungehinde- og brysthindear. Det er for eksempel kendt, at fimrehårene i bronchierne lammes ved for høje ammoniakniveauer i luften. Derfor kan dårlig luftkvalitet sandsynligvis bidrage til en højere forekomst af lungehinde- og brysthindear ved slagtning i besætninger uden kliniske tegn på sygdom.