Højt indhold af mykotoksiner fundet i halm fra høsten i 2018.

Hvad betyder halmen i den samlede kvalitetsvurdering af fodermidler? - Ikke meget, kan man være tilbøjelig til at sige i mange grisestalde, for alt efter meget halmen fylder som for eksempel beskæftigelsesmateriale, så er det ikke de store mængder der bruges, kontra for eksempel i dybstrøelsesstalde. Derfor ligger det ofte heller ikke til højrebenet at se efter større risici i halmen.

Antallet af forskningsbaserede forsøg af mykotoksiner i halm, set i forhold til forsøg af mykotoksiner i korn, er også noget mere begrænsede. Det kan indikere, at man heller ikke tidligere har lagt den samme opmærksomhed her. Man kan ofte ikke med det blotte øje se på halmen, om det indeholder mykotoksiner. Dette gælder også for korn og andre fodermidler, hvorfor man ofte ikke lægger disse til grund for faktiske sundhedsproblemer i besætningen.

Halmen kan udgøre en risiko

- Vi har tidligere sjældent fået prøver af halm fra griseproducenter, som ønsker at få det testet for mykotoksiner. Med sidste års høst, hvor kornet havde lave mykotoksinniveauer, kunne man også være foranlediget til at tro, at halmen heller ikke indebar en risiko. Men vi har set et andet billede, siger Per Laustsen, Key Account Manager i Alltech Denmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Forskningen* viser også, at grundet det store sammenspil i plantens levetid mellem kerne og halm, så kan man ikke se bort fra risikoen for kontaminering af mykotoksiner i halm.

Stress kan være rod til mykotoksinopformering i planter

Indkomne halmprøver til Alltechs 37+ laboratorie har vist, at især vårbyghalm i flere tilfælde har været stressede i vækstsæsonen, og det har haft en stor betydning for kvaliteten af den halm, som er kommet i hus. 37+ analyserne har vist ekstremt høje indhold af mykotoksiner, især DON (markrelaterede), hvilket skyldes at byggen havde det svært med tørken og derfor gjorde alt for at overleve. Som konsekvens heraf lukkede byggen ned for alt, hvad der kostede energi, hvilket har haft betydning for halmens immunforsvar, og den dertilhørende modstandskraft mod mykotoksiner. DON kan have betydning for foderindtaget, skabe sløvhed hos smågrise, have indflydelse på tilvæksten samt også have en påvirkning på mave-/tarmsundheden og immunforsvaret.

Optimal opbevaring af halm er afgørende for den vedvarende kvalitet

Resultaterne af Alltechs 37+ mykotoksinanalyser har ikke kun vist markskader, men i høj grad også lagerskader. Lagerskader skyldes ikke optimal lagring. Halm der ikke har været helt tørt ved høst eller har været opbevaret forkert, giver forhold, som er gunstige for mykotoksiners opformering i højt tempo, med en efterfølgende direkte påvirkning på dyrs sundhed som konsekvens. Lagerskaderne har stor indflydelse på mave-tarmsundheden, samt immunforsvaret, som kan have konsekvenser for immunitets- og vaccinationsprogrammer. Nogle Penicillium mykotoksiner kan også give direkte skader på de indre organer.

Konstant tilførsel kan give problemer

- Tildeles søer og pattegrise halm i farestalden, så er kvaliteten af halmen vigtig ? sådan er det hele vejen rundt i staldene. Har vi tid eller råd til at gå på kompromis med reproduktionen grundet en foderkilde der relativt fylder så lidt i tankerne, men som så hurtigt kan have en stor betydning for dyrenes sundhed? Min umiddelbare tanke er nej, siger Per Laustsen.

Generelt er grise, men især pattegrise og smågrise, meget modtagelige overfor risici af mykotoksiner. Små mængder ser ikke ud til at udgøre den store risiko, men fodres der hver dag med en kilde i stalden, som indeholder mykotoksiner, så kan den vedvarende tilførsel af en inficeret foderkilde blive et større problem i den enkelte besætning.

Synergi mellem mykotoksiner øger risikoen for en dårligere sundhed

Har man flere potentielle kilder for mykotoksiner i samme foder, bør man være endnu mere opmærksom på den potentielle risiko der kan være. Påvirkningen af de samlede mykotoksiner kan udgøre en højere risiko.

- Vi vil gerne bidrage til at skabe et fokus på kvaliteten af hvert af de enkelte fodermidler der tildeles, og dette gælder især også halmen. Markskader har vi svært ved at gardere os helt imod før høst, og vi må derfor handle ud fra dem ved fodring. Men management i forhold til optimal opbevaring af den halm, der bruges som en indirekte eller direkte foderkilde, den kan man gøre noget ved, siger Per Laustsen afslutningsvis.

Ved mistanke om mykotoksiner

Ved mistanke om mykotoksiner, er det vigtigt at man får reageret, for at sikre sundheden i besætningen. Nogle vælger at kassere mindre partier, men grundet spredningens hastighed, og 'den usynlige trussel' som gør at man ikke altid synligt kan se mykotoksinerne, kan med fordel få testet halmen for mykotoksiner. Forskellige firmaer udbyder mykotoksintest, hvor det for landmanden handler om at vælge den mest retvisende metode.

Fortynding af en råvare er også en mulighed som en del landmænd med fordel anvender, men man skal være sikker på at de andre råvarer ikke indeholder/udgør risici, og at man dermed fortynder den mest risikofyldte råvare.

Alltech tilbyder 37+ mykotoksintesten, som er den patenterede 37+? LC/MS/MS analytiske metode, udviklet af Alltech. Denne mykotoksintest er den mest udviklede i sin påvisning og kvantificering af mere end 45 mykotoksiner på ppb- og ppt-niveauer.

For at få en repræsentativ prøve til en 37+test er det vigtigt at alle dele af et parti der ønskes analyseret, har en lige stor chance for et indgå i den endelige test. Sørg derfor for at udtage prøve i et blandet parti. Svaret fra mykotoksintesten kommer senest 9 hverdage efter afsendt prøve.

Stil krav til dit valg af mykotoksinbinder

Ved en begrundet mistanke i stalden -eller efter modtaget analyse- kan man bruge en mykotoksinbinder med det samme. Der findes flere på markedet, og vigtigheden i valget af mykotoksinbinder handler om følgende parametre:

1. Mykotoksinbinderen må ikke binde vitaminer og mikromineraler

2. Mykotoksinbinderen skal have en effektiv og hurtig binding

3. Mykotoksinbinderen skal være stabil og virke ved forskellige pH-værdier

Derudover kan landmanden have tanke for at finde den mykotoksinbinder som kræver lav iblandingsprocent, så der undgås at skulle reformuleres på blandingen, men denne skal være uden at gå på kompromis med ovenstående tre parametre. Det kan være en klar fordel for landmanden, at han får en mykotoksinbinder der kan bruges på gårdniveau, og ikke kun kan blandes i mineralerne, så han kan komme i gang med at udbedre skader her og nu.

Kilder:

? Effect of different storage conditions on the mycotoxin contamination of Fusarium culmorum-infected and non-infected wheat straw (D. Rohweder, H. Valenta, S. Sondermann, M. Schollenberger, W. Drochner, G. Pahlow, S. Dänicke), Mycotoxin Research and Springer 2011.

? Deoxynivalenol, zearalenone, and Fusarium graminearum contamination of cereal straw; field distribution; and sampling of big bales (P. Häggblom, E. Nordkvist), Department of Chemistry, Environment and Feed Hygiene, National veterinary Institute, Uppsala, 2014.