Kontrolbesøg stiller skarpt på overbrusning.

af JETTE BECK

Sommer betyder tid til øget overbrusning, skriver Seges Svineproduktion i deres nyhed om overbrusning. De påpeger at DANISH-besøg og kontrol fra Fødevarestyrelsen blandt andet har fokus på overbrusning.

Seges Svineproduktion skriver at uanset dyregruppen øges behovet for køling, når udetemperaturen stiger. Overbrusning af gødearealet giver mulighed for at afkøle grise og søer. Frekvensen af overbrusning skal øges om sommeren sammenlignet med om vinteren.

For at få den maksimale effekt af overbrusning i drægtighedsstier skal der ofte opsættes flere rækker med dysser over gødeområdet, og dyssernes spredebillede (regulært, ellipse) skal tilpasses områdets indretning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Seges Svineproduktion anbefaler følgende indstillinger af overbrusning:

- 2-4 minutter én gang i timen i smågrise- og slagtesvinestalde ved staldtemperaturer under 22 °C

- 4-6 minutter hver halve time i smågrise- og slagtesvinestalde ved staldtemperaturer over 22 °C

- 1 minut hver anden time i drægtighedsstalde ved staldtemperaturer under 22 °C

- 1,5 minutter to gange i timen i drægtighedsstalden ved en staldtemperatur over 22 °C

De anbefaler at have to sæt dyser, så det ene sæt løbende kan afkalkes. Dermed undgås tilstoppede dysser, dryp og skævt spredebillede. Og husker på at der i sygestier skal være muligt for dyret at termoregulere. Afkølingsfaciliteten kan f.eks. være beton- eller spaltegulv, overbrusning, højtrykskøling eller manuel overbrusning på meget varme dage.

Læs om hvordan du optimerer dit ventilationsanlæg til sommervarmen i Hyo.