Væn smågrisene til vådfoder tidligt, og hent gevinsten hjem i slagtesvinestalden.

Hyo har været på besøg i Ny Endrupholms nyeste klimastalde på Ny Solvang ved Skærbæk. Der er bygget stalde til 2.000 søer og klimastalde til 70.000 grise op til 30 kilo. Her er der investeret massivt i de mindste grise for at forberede dem optimalt til en effektiv opvækst.

På Ny Solvang kommer grisene på vådfoder allerede fra ni kilo. Det giver en lettere overgang til fedestalden, så grisenes vækstpotentiale udnyttes optimalt. Vejninger lavet 28 og 56 dage efter indsættelse i slagtesvinestalden viser, at grisene gror bedre og tager mere fra, når smågrisene er blevet opfostret med vådfoder.

Ny Endrupholm laver i alt 250.000 slagtesvin om året.

Stabilitet i produktionen

Åge Wildfang har været driftsleder på Ny Endrupholm i mere end ti år og prioriterer stabilitet samt standardisering i produktionen højt. Han har ansvaret for 19 slagtesvinestalde og klimastalde på fem lokaliteter, hvor Ny Solvang er det nyeste produktionsanlæg.

- Vi vil gerne have alle grisene på Ny Endrupholm på vådfoder så tidligt, så muligt. Med vådfoder kan fodringen reguleres meget præcist, mængderne tilpasses automatisk, anlægget er selvkørende og man skal ikke spekulere på, hvad der sker i weekenden ved afløsning, fortæller Åge Wildfang, der viser rundt. Han har nok at se til med produktionsanlæg fordelt over adskillige ejendomme i Sydvest Danmark.

Vådfoder fra ni kilo

Når smågrisene bliver fravænnet ved 6 kilo bliver de nurset i babystalden i 14 dage, før de med en vægt på cirka 9,5 kilo kommer videre til vådfoderstalden. Resten af opfedningen foregår på vådfoder. Ny Endrupholm har investeret i vådfodringsanlæg fra Big Dutchman til de 14 klimastalde på Ny Solvang. Smågrisene fodres i langkrybber, på samme måde som slagtesvinene. På den måde kan inspektion af dyrene og sortering lettes.

- Når grisene har nået ni kilo, så er de klar til vådfoder. Vi regner med, at dette er nøglen til en højere tilvækst, siger Åge Wildfang. Han pointerer, at når man har mange grise, så kan selv de mindste finjusteringer give et godt overskud.

Foder skal kalde til gilde

På Ny Endrupholm har man altid haft stor fokus på overgangen til slagtesvinestalden. Der er ikke råd til at miste to til tre dages tilvækst. Derfor er tidlig tilvænning til vådfodring i fokus. Med vådfoder kan der fodres flere gange med frisk foder, og det giver værdi. Blandt andet nyhedsværdi.

- Der fodres fem gange dagligt, og nyhedsværdien, når foderet pumpes ud, gør at grisene aktiveres til at æde. Det fungerer på samme måde som når soen kalder hendes grise til patternes, forklarer Åge Wildfang. Han regner med et højere foderoptag og tilvækst. Helst så han vådfoder fra fødsel til slagt, men af praktiske årsager fravænnes der på tørfoder.

Restløs og restriktiv fodring

Med vådfodringsanlægget har man på Ny Solvang mulighed for at lave restløs og restriktiv fodring. Galtgrisene sorteres fra i babystalden, så de kan fodres mere restriktivt med fokus på optimal kødprocent. På Ny Solvang køres der med to blandinger, én fra seks til 15 kg og blanding to fra 15 til 30 kg. For at få så meget næring i grisene fra starten, skal suppen være så tyk som muligt. Det er ikke alle anlæg, der kan klare så tyk en blanding. Fodringen til alle 14 klimastalde tager en time, og rørene tømmes for foder mellem fodringerne med skyllevand. På den måde får smågrisene altid frisk foder.

For mange vådfoderanlæg kører med alt for store restmængder til, at det kan fungere til de små og sarte grise. Det har Big Dutchman haft fokus på under udviklingen af deres restløse vådfodringsanlæg og CulinaFlexpro.

Følere optimerer ædetid

Anlægget på Ny Solvang er den nyeste i vådfoder-linjen hos Big Dutchman. Mængderne i krybben tilpasses foderkurven, og for at undgå, at der ikke står vådfoder i krybben i mere end fire timer, er der ædetidsfølere installeret i krybberne. Thomas Særkjær fra Big Dutchman forklarer, at teknologien udnyttes optimalt med restløs vådfodring i langkrybber.

- Ædetidsølerne justerer sig selv efter hver fodring. De registrerer, hvor meget foder, der står tilbage i krybben. Det giver passende små mængder vådfoder, så smågrisene får ædt op før næste fodring, forklarer salgchefen. Han fortæller, at ædetidsfølere har vundet stor indpas i slagtesvinestaldene, men at de nu er på vej ind i klimastaldene.

- Flere fodringer og høj hygiejne, det skal der til for at hæve tilvæksten. Det kan dette system med restløs og restriktiv fodring, der justeres automatisk, siger Thomas Særkjær.

Big Dutchman har ind til videre 15 anlæg af denne type kørende i Danmark.