Spørger man leverandørerne, så rykker varmepaneler i stor stil ind i farestaldenes pattegrisehuler. Optimering af nærmiljøet i hulerne har stor fokus, blandt andet fordi kuldene bliver større og større.

- Folk vil væk fra varmelamper og have varmepaneler, som er mere stabile og giver bedre varme. Vi har stadig kun prototypen af Uniheat, men har allerede fået de første 30 bestillinger på den, siger Ellen Møller Hansen fra Unitron. Hun forklarer, at kuld og pattegrisehuler er blevet så store, at varmelamperne ikke kan varme dem ordentligt op. Varmepaneler giver ikke lys, og det vil være med til at forbedre liggeadfærden for pattegrisene om natten.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi skal vænne os til at kigge på grisene og ikke på lyset. Vi er vant til, at der er lys, men derfor kan der stadig være grise, som fryser. Vi kan se, at grisene bruger hulen bedre om natten, når der ikke er det stærke lys, siger Ellen Møller Hansen. Hun spår, at fremtiden står på varmepaneler og termostater, der kan styre varme, udluftning, ilt og CO2 i hulerne.

Praktiske erfaringer er fine

Svinefagdyrlæge Kristian Havns erfaringer med varmepaneler er gode, men han kunne godt tænke sig lidt lys.

- Det kan godt være, at jeg er lidt gammeldags, men jeg syntes nu, at man mangler lyset til at tjekke grisene i hulen. Jeg kan blive lidt bange for, at man kan komme for sent med nogle ting, når lyset mangler nede ved grisene. Det gør, at det er sværere at lave observationer og for eksempel tjekke huld på pattegrisene, siger Kristian Havn. Han mener, at et vågeblus eller observationslampe i hver hule vil gøre arbejdet nemmere. Desuden pointerer han, at varmepanelerne kræver nyere større hjørner, for at man får fuldt udbytte at investeringen.

- Varmepaneler fordeler varmen bedre, så der er mere liggeareal til dyrene. Vi ser, at grisene er fordelt over et større areal. Men det kræver også større huler, siger fagdyrlægen, der ser panelerne som en fordel, fordi de tåler vask og ofte har flere varmeindstillinger.

Kurvestyring kan være dyr

Styringen af varmepaneler kan blandt andet ske med kurvestyring, som for eksempel UniComfort, der tilpasser mikroklimaet i hulen til pattegrisenes vækstkurve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kurvestyring er smart, men kan være dyrt. Min erfaring siger mig, at mange printplader, giver mange problemer, siger Kristian Havn og tilføjer at ammoniak, støv, fugt og varme kan få selv den bedste finmekanik til at blive slidt.

Malene Jørgensen, seniorkonsulent hos Seges Anlæg og Miljø, har testet forskellige varmekilder og underlag til pattegrise i et laboratorie. Hun vil bestemt foretrække varmepaneler, men kun når der er gummimåtte i hulen.

- Ved en fulddrænet faresti og gummimåtte i hulen, ville jeg vælge et varmepanel, fordi varmepanelet har et større varmesprede-billede end en varmelampe, hvorved et større areal af måtten bliver opvarmet. Gummimåtter er dårlige til at fordele varmen, derfor er panelernes varmespredning ideel til det formål. Flere grise vil derfor få glæde af varmen, siger Malene Jørgensen. Hun har blandt andet testet energiforbruget hos 150 kWh varmepaneler og lamper. Hendes oplevelse er, at hvis varmekilden kan styre temperaturen efter kurvestyr koster det lidt mere energi, men klimaet vil måske være bedre tilpasset grisens behov.

Tjek liggeadfærd og juster varmen

I en ældre afprøvning har Seges testet forskellige varmekilder. Her finder de, at aflange varmelegemer i varmepaneler har en større spredning af varmen, og de kan derfor kompensere bedre for kuldebroer i pattegrisehulerne end en kegleformet lampe. Desuden undgår man tab af varme, hvis lamper sidder forkert og der er utætheder. Hun vurderer, at eventuel udskiftning af strålevarmekilde umiddelbart vil have størst relevans i pattegrisehuler med uhensigtsmæssig indretning og/eller stort varmetab og gummimåtte. Uanset tekniske løsninger, så er det daglige tilsyn med hulens funktion og grisenes liggeadfærd nødvendigt for at finde ud af, om der skal justeres på varmen, slutter Malene Jørgensen.

Seges vil i fremtiden teste, hvordan pattegrisene kommer hurtigt ind i hulerne i forhold til blandt andet placering, varme og måtter.