Indviklede regler og formalia kan være svære at gennemskue, og selv små fejl kan koste dyrt.

Lejelovens regler om udarbejdelse af det varmeregnskab, som udlejere en gang om året skal aflægge overfor lejerne, er så indviklede, at mange udlejere står til at miste mange penge på selv små og ubetydelige fejl. I huslejenævnet og boligretten er der sjældent hjælp at hente; reglerne fortolkes og anvendes meget nidkært. Egentlig lyder det meget enkelt, når det i lejeloven er fastslået, at udlejeren kan kræve sine udgifter til levering af varme og varmt vand (det vil sige opvarmning af brugsvand) refunderet af lejeren, men virkeligheden er en anden. Reglerne giver gang på gang anledning til fejl, misforståelser og konflikter mellem udlejere og lejere.

Levering af varme

...Reglerne giver gang på gang anledning til fejl, misforståelser og konflikter mellem udlejere og lejere...

Hvis udlejer leverer varme, så skal der aflægges regnskab efter reglerne. Helt grundlæggende er det således, at hvis udlejer leverer varme, så skal udgiften hertil afregnes særskilt og må ikke være indeholdt i lejen. Selvom det kan være nemmere i visse situationer blot at aftale en samlet betaling, der indeholder det hele (for eksempel både leje, varme, vand og måske også elektricitet), er dette altså ikke lovligt og kan medføre krav om tilbagebetaling af store beløb.

Aflæggelse af varmeregnskab kan kun undgås, hvis udlejer slet ikke leverer varme, nemlig i de situationer, hvor lejer selv står for indkøb af fyringsolie eller anden energikilde. Det forekommer i praksis kun, hvor der er tale om helt enkeltstående lejemål, for eksempel fritliggende boliger på landbrugsejendomme eller hvor lejemålet opvarmes individuelt med for eksempel elektricitet og/eller brændeovn.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind