Lyt til artiklen:

Yding Smedie & Maskiner gentager demokoncept

00:00
Hastighed: ???x
02:51

En ny Case IH Axial-Flow 8250 står lige nu og venter på startskuddet til årets demo tour. Yding Smedie & Maskiner har nemlig planlagt ti demokørsler hos landmænd og maskinstationer, der overvejer at investere i en ny rotormaskine.

Det skriver Yding Smedie & Maskiner i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Administrerende direktør Jeppe Rasmussen glæder sig.

- Vi gentager succesen med det koncept, vi lancerede sidste år, fortæller Jeppe Rasmussen, og fortsætter:

- Erfaringerne fra sidste år understreger, hvor vigtigt det er, at vi får vist vores høstprogram frem. Vi har haft nogle utroligt gode og seriøse forløb med kunderne på basis af sidste års demokørsler. Betydningen af at få testet maskinen under lokale forhold er stor.

Erfaren demo-pilot med hele vejen

Der er to bærende principper i Yding Smedie & Maskiners demokoncept. For det første har virksomheden investeret i at uddanne en af sine egne medarbejdere som demopilot. Der er lagt vægt på, at demopiloten kender området og kunderne. Og så er det afgørende for maskinforretningen, at demopiloten kan sætte sig i kundernes sted. Demopilot Laust Madsen har således en uddannelse som landmand, inden han begyndte at arbejde som maskinsælger.

- Vores demopilot er hverken tekniker eller avler. Han er "både-og". Det er ingen hemmelighed, at vi tror hundrede procent på kombinationen af teknisk og landbrugsfaglig viden i forhold til sparring med kunderne, siger Jeppe Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forventningsafstemning giver succes

Det andet ben i konceptet er den demo-workshop, som Yding Smedie & Maskiner inviterer demo-kunder til i god tid før høst. Her gennemgås demo-mejetærskeren. Der bliver desuden talt om, hvilke afgrøder, den enkelte kunde ønsker at teste maskinen i.

- Demo-workshoppen giver os et meget præcist udgangspunkt. Den dag, vi kommer med maskinen, buldrer høsten typisk derudaf og landmanden har nok at se til. Takket være demo-workshoppen er begge parter godt forberedte. I sidste ende betyder det, at vores kunder får et større udbytte af demokørslen, lyder det fra Jeppe Rasmussen.

Verdensmester i frøgræs

Årets demomaskine kommer til at prøve kræfter med forskellige kornsorter og specialafgrøder.

- Frøgræs er Axial-Flow jo nærmest verdensmester i. Men den klarer sig faktisk generelt godt både med hensyn til kernekvalitet og spild. Halmkvaliteten er også i orden, hvis man får indstillet maskinen rigtigt og kører efter forholdene. Og det er jo her, vi kommer ind i billedet med den rette vejledning, slutter Jeppe Rasmussen med et smil.

Yding Smedie & Maskiner annoncerer på sociale medier, hvor demo-mejetærskeren befinder sig, og opfordrer alle til komme forbi og se, hvordan den præsterer i de forskellige afgrøder.