Lyt til artiklen:

Presser med binding og wrap med samme folie tager på tur

00:00
Hastighed: ???x
01:18

Den danske importør af Kuhn, MI, Maskinhandler Indkøbsforening, er nu klar til at sende den nye Kuhn VBP 3100-serie af rundballepressere med variabel ballekammer og integreret wrapper på en landsdækkende demotur.

Den nye Kuhn kombipresser er udstyret med det såkaldte Twin-reel folie-bindingssystem, som indtil nu har kunne fåes til Kuhns fastkammer rundballepressere med integreret wrapper med navnet FBP-serien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det patenterede Kuhn Twin-reel foliebindingssystem anvender to helt almindelige 750 millimeter wrapfolieruller i modsætning til andre filmbindingssystemer på markedet, der fortsat skal have to slags plastruller med i marken, nemlig strækfilmen til wrappefunktionen og den dyrere brede film til bindefunktion.

Ved at anvende standard wrapfolie med strækegenskab til binding, fortæller Kuhn, at ballen allerede i bindefunktionen giver strammere og mere kompakt indpakkede baller.

Kuhn fortæller, at foliebindingsomkostningerne kan reduceres helt op til 37 procent og intervallerne mellem skift af filmruller til binding øges op til 30 procent.

Den første VBP-rundballepresser med wrapfoliebinding til kommende sæson er allerede solgt til en midtjysk maskinstation.

rich-media-2
Den første VBP-rundballepresser med wrapfoliebinding til kommende sæson er allerede solgt til en midtjysk maskinstation. Foto: Kuhn.