Lyt til artiklen:

Plov nummer 150

00:00
Hastighed: ???x
01:12

Når nu ploven hedder 150 og der kommer en kunde ind og køber nummer 150, så er det nærliggende at markere begivenheden med en lykønskning til den nye ejer.

Det mener i hvert fald Kverneland Group Danmark A/S, som siger tillykke til køberen Christian Skytt, som i sin bedrift, siden overtagelsen i 1975 af slægtsgården "Indballegaard" nær Vojens, udelukkende har kørt med Kvernelandplove på gårdens nu 175 hektar med plantavl. Foruden den nye 150S plov med Variomat har han også en 5-furet Kverneland EG vendeplov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Pløjning er et håndværk, og for mig har Kverneland altid været et synonym med kvalitetspløjning, hvad enten vi tager udgangspunkt i den første Kverneland-rørplov, som jeg overtog fra min far eller en af de mange vendeplove vi igennem de seneste 50 år har haft på bedriften, lyder det fra Christian Skytt, som ud over planteavlen opfeder 4000 slagtesvin årligt.

Overrækkelsen af gave og diplom fandt sted i Traktor og Høstspecialistens afdeling i Kolding, hvor man den samme dag holdt 25 års jubilæum for montør Niels Juul Nielsen.