AP Gyllevogne A/S på Mors har produceret gyllevogne i over 20 år, og producerer i dag en komplet serie af gyllevogne som rummer fra 15 - 35 kubikmeter. Derudover producerer AP gylletrailere til lastbiler og har også egen produktion af nedfældere, slangebomme og fronttanke, som anvendes i kombination med gyllevogne.

Den brugte gyllevogn er set hos Ingeman Larsen A/S, som er forhandler af AP i Danmark og Sverige. Vognen er fra 2018 og er monteret med en otte ton lift og en 28 meter slæbeslangebom med drypstop. Bommen er med to lodrette Vogelsang fordelere og sektionsafblænding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som ekstraudstyr er gyllevognen udstyret med en AGM vakuumpumpe, som gør det muligt at suge gylle fra en biogasanlæg.

rich-media-3
Bommen er udstyret med to lodrette Vogelsang fordelere og sektionsafblænding. Foto: Emil Samsø Møller.

Hydraulisk affjedring

Den brugte gyllevogn er med tre aksler og har hydraulisk affjedring. De to-akslede gyllevogne fra AP er som standard med vippebogie, men kan også leveres med hydraulisk affjedring.

Vogne har selvfølgelig bremser på alle tre aksler, og der er tvangsstyring af for- og bagakslen. Det hydrauliske styretøj får impulser via et tyndt kabel, som monteres på traktorens trækbom. AP anvender udelukkende BPW aksler, og som ekstraudstyr kan der leveres hjultræk på midterste aksel. Hjultrækket kan overføre omkring hundrede hestekræfter, og virker både når der køres fremad og bakkes. Når der køres med tom vogn, eller hvis der ønskes mere vægt på traktoren, kan den forreste aksel løftes.

rich-media-4
Hydraulisk affjedring og bremser på alle aksler. Foto: Emil Samsø Møller.

Udskud på kran

Læssetårnet er monteret med en hydraulisk drevet læssepumpe, som fylder vognen gennem et læsserør med en diameter på otte tommer. Vognen er med elektronisk fyldemelder, og skum samt eventuelt overløb ledes tilbage til gylletanketanken. Læssetårnet er monteret med hydraulisk udskud, som øger rækkevidden og gør det muligt at læsse med en tankdybde på op til 5,5 meter.

- Udskuddet og det ekstra led på læssekranen gør det nemmere at komme i gyllatanke med overdækning, da kranen kan knækkes flere steder og dermed bliver den mere smidig, fortæller Kurt Jacobsen, sælger hos Ingemann Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Med udskudet på læssekranen giver det mulighed for at læsse med en tankdybde på op til 5,5 meter. Foto: Emil Samsø Møller.

Gyllevognene fra AP udvikles løbende, og eksempelvis kan de i dag leveres med hjul i dimensionen 800/70 R38, den store diameter på dækkene er med til at gøre de store vogne nemmere at trække. Den brugte gyllevogn som er set hos Ingemann Larsen, er på 800/60 R34 dæk. Liften på den brugte gyllevogn er en AP-lift, med en kapacitet på hele otte ton.

Undersøg servicehistorik

Man kan nemt blive snydt af en brugt gyllevogn som ser ud til at være i orden og pæn stand, men man skal passe på ikke at blive snydt af et flot udseende, da der kan gemme sig mange fejl i forbindelse med dårlig eller manglende service.

- Man skal være meget påpasselig når man køber en brugt gyllevogn, da skindet kan bedrage. Vi ser ofte at vi får brugte gyllevogne ind, som er flotte at se på, men når de så skal klargøres, skal der kostes mange penge i dem, og det er som regel på grund af manglende eller for dårlig service, forklarer Kurt Jacobsen.

Service er en vigtig del af at holde en gyllevogn kørende igennem sæsonen, og hvis ikke servicepunkterne overholdes, kan det give øges slitage og ende i driftsstop. Hvis maner på udkig efter en brugt gyllevogn er det en god ide at kende til servicehistorikken.

rich-media-7
Selvom vognen ser pæn ud, kan den godt være slidt. Derfor er det vigtigt at gå vognen igennem inden køb. Foto: Emil Samsø Møller.

- Service er en af de vigtigste ting ved at holde en gyllevogn kørende igennem sæsonen, men hvis ikke det udføres af nogle med forstand på det de laver kan det nemt blive dyrt. Jeg vil altid råde til at man kører på et autoriseret værksted når der skal laves service på netop en gyllevogn, da der er rigtig mange punkter der skal kontrolleres. Hvis dette kontrolleres, kan man tage fejlene i opløbet, inden det går galt, understreger Kurt Jacobsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dæk er ikke bare dæk

Der vil i de fleste tilfælde være dæk under gyllevognen når den er til salg, men det er ikke altid at det er nok, der er nemlig stor forskel på hvor slidte dækkene er. Hvis dækkene trænger til en udskiftning, er dette allerede en stor post, så hvis der udover prisen på gyllevognen, skal smides prisen på en seks nye dæk oveni, kan dette gøre gyllevognen mindre attraktiv.

- Når man kigger på en brugt bil, er der ikke så stor fokus på hvilken stand dækkene har, men prisen på fire dæk til en bil er heller ikke til sammenligning af hvad det koster til en gyllevogn. Derfor skal der ikke bare sparkes dæk, men faktisk kigges på dem, fortæller Kurt Jacobsen.

rich-media-9
Udskiftningen af dæk på en gyllevogn kan være en stor post, derfor bør du kontrollere dem inden købet af en brugt gyllevogn. Foto: Emil Samsø Møller.

Dæk kan komme i mange forskellige størrelser på en gyllevogn, men tendenserne tegner til at vi kigger mere og mere efter en stor dækmontering, og dette kan man også gøre når man kigger på brugt.

- En gyllevogn som GV27 på 34 tommer dæk er meget nemmere at trække rundt med end en på blot 30 tommer, der er så stor forskel når man kommer i marken, med de store frem for de små. Der er kommet stører fokus på netop det med dækstørrelsen men med god grund, understreger Kurt Jacobsen.

Kubikmeter er ikke altafgørende

En gyllevogn der har kørt mange kubikmeter kan i første omgang lyde negativt, men det behøver det ikke at være. En gyllevogn med mange kubikmeter på bagen der er serviceret, kan være et udmærket bud på en billig brugt gyllevogn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-11
Der er mange bevægelige dele på bommen, og derfor bør den jævnligt kontrolleres. Foto: Emil Samsø Møller.

- En gyllevogn der har kørt få kubikmeter gylle ud, som ikke er serviceret ordenligt, vil jeg være mere bange for at købe en end der har kørt mange kubikmeter ud hvor servicen er overholdt og lavet af professionelle folk, forklarer Kurt Jacobsen.

Kontroller bommen

For at gyllen kan fordeles ensartet skal både bom, slanger og fordeler være i orden. For at fordeleren kan gøre sit arbejde, som er at fordele gyllen ud i slangerne, så skal den være i orden. Hvis fordeleren er opslidt, kan det give problemer med ensartet udbringningen. I fordelen er det specielt knive og hulplader der skal kontrolleres for slid. Slangerne skal ikke være møre, opslidte eller klemte.

rich-media-12
Bommen er en 28 meters AP bom, med drypstop. Foto: Emil Samsø Møller.

- Hvis slangebommen opbevares udenfor, kan sollyset ødelægges slangerne fleksibilitet og gøre dem sprøde, og dermed knækker de nemt. Derfor er det vigtigt at holde øje med både bom, slanger og fordeler, fortæller Kurt Jacobsen.