Driftsresultatet svarer til en stigning i indtjeningen på næsten 24 procent i forhold til året før.

I 2010-erne, har Väderstad mere end fordoblet sin omsætning, og er i dag en af verdens ledende producenter indenfor maskiner til jordbearbejdning og såning. Virksomhedens maskiner og metoder har været banebrydende for landmænd i generationer. Med afslutningen af regnskabsåret 2019 kan Väderstad lægge endnu et succesfuldt år bag sig, skriver Väderstad i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 2019 var et positivt år på mange punkter. Det lykkedes os at øge vores markedsandele i både Europa og Canada på trods af en generel nedgang i branchen. Dette er et bevis på, at kunderne værdsætter premiumprodukter, der holder lidt længere, er lette at bruge og giver bedre resultater, siger Mats Båverud, CEO hos Väderstad Group.

Väderstad geninvestere mellem seks og otte procent af omsætningen i udvikling.

- Produktudvikling er hjertet i vores forretning og en investering, der har vist sig at være rentabel på lang sigt, så vi kan bevare vores førende position, siger Mats Båverud.

Øgede krav

Forbedret effektivitet har ifølge Väderstad været et centralt kendetegn for landbrugssektoren i det sidste årti. Antallet af ansatte i branchen er faldet, hvilket fører til øgede krav til dem, der er tilbage.

- Øget effektivitet betyder at færre landmænd skal producere mere mad. Det har gjort landbrugsmaskinbranchen mere kompleks, hvilket på sigt har øget vores interaktion med kunderne og skabt større krav til vores service- og supportfunktion, forklarer Bo Stark, Sales Manager Nordic og medejer af virksomheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det lykkedes Väderstad at møde de krav i 2010-erne, både ved at udvikle eksisterende maskiner og metoder og ved at lancere rækkesåmaskinen Tempo i starten af årtiet.

- Vores tætte samarbejde med landmænd verden over er altafgørende for vores produktudvikling. Det drejer sig om at forstå deres behov, både i dag og i morgen og så udvikle løsninger, der overstiger deres forventninger, siger Bo Stark.

Bæredygtighed

Det globale befolkningsantal øges og således også behovet for mad, alt imens dyrkningsarealerne bliver mindre og klimaændringerne bliver mere og mere håndgribelige.

- Vores evne til, sammen med landmændene, at hjælpe med at løse denne ligning med endnu mere effektive maskiner og dyrkningsmetoder er afgørende for vores fortsatte succes. For at få succes er vi nødt til at holde trit med landmænd og forbrugere med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål. Vi er nødt til at forstå, hvad forbrugerne ønsker på deres tallerken, så vi kan give landmændene de rigtige maskiner og metoder til at levere det, konkluderer Bo Stark.