Dammann blev grundlagt af maskinstationsejer Herbert Dammann i 1979, og allerede ti år før virksomheden blev grundlagt, havde han på basis af en brugt Mercedes Unimog bygget sin egen selvkørende sprøjte. I dag producerer Dammann tre forskellige serier af selvkørende sprøjter, samt sprøjter til montering på ryggen af JCB Fastrac og tre serier af trailersprøjter. Land-Cruiser, der er den mindste trailersprøjte, leveres i to modeller med tanke på tre og firetusinde liter og sprøjtebomme på 15 - 28 meter.

Classic-serien, der omfatter sprøjter med tanke på 4.400, 5.000 og 5.800 liter, er den midterste serie af trailersprøjter fra Dammann, og de leveres med bomme på 18-39 meter. Profi-Class og Profi-Class Tandem er topmodellerne af trailersprøjter fra den tyske producent. På enkelt aksel leveres serien med tanke på fem, seks og syv tusinde liter, og bomme på 24 - 39 meter. I udgaven med bogie kan der vælges imellem tanke på otte, ti, tolv, og fjorten tusinde liter og bomme i bredden 30 til 42 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
For at gøre sprøjten kompakt, monterer Dammann sprøjtebommen i et trucktårn, der løfter bommen lodret, og holder bommen tæt ind mod hjulene.

Med luftassistance

Den brugte sprøjte, der er set hos Flarup Maskiner A/S, er en Profi-Class sprøjte fra 2005, der er monteret med fælge, som har en sporvidde på 2,40 meter. Den er på 5.000 liter og blev for to år siden monteret med en ny luftassisteret bom på 24 meter. Bommen kalder Dammann for DAS, der står for Dual-Air-System, og henviser til, at der ledes en luftstrøm ned både foran og bag ved sprøjteviften. Selve bommen består af en kassekonstruktion, hvor den inderste del af bommen er udført i stål, mens de yderste led er i aluminium. Luften leveres af en central aksialblæser, der trækkes hydraulisk og er monteret bag på sprøjten.

Dammann leverer også traditionelle bomme, og på begge bomtyper kan der leveres distancekontrol, der holder bommen i den korrekte højde over afgrøden.

Med dobbeltdyser

Den brugte sprøjte er monteret med to dyser af forskellig størrelse for hver 50 centimeter. Dyserne åbnes og lukkes med trykluft ude ved dyserne, og når der er lukket, cirkulerer sprøjtevæsken i bommen. Det betyder, at der altid er fuld dosering i hele bombredden, når der åbnes for sprøjtevæsken.

Før en sprøjteopgave påbegyndes, indtaster føreren blot den ønskede dosering og den ønskede dråbestørrelse i terminalen. På en traditionel sprøjte stiger trykket, når hastigheden øges, og det resulterer i mindre dråber og risiko for afdrift. På den brugte Dammann skifter sprøjten automatisk imellem de to størrelse dyser, efterhånden som hastigheden ænders. Når der køres langsomt, åbnes der for de mindste dyser, og når hastigheden øges skiftes der automatisk til de større dyser. Og køres der endnu hurtigere, åbnes der for begge dyser. Dammann tilbyder op til fire dyser per holder, og spænder derved over et bredt hastighedsområde med en ensartet dråbestørrelse.

Med en bred sprøjtebom betyder selv mindre kurver en enorm forskel i doseringen på tværs af kørselsretningen, og her tilbyder Dammann Curves-Control-Application, hvor virksomheden anvender muligheden for under kørsel at skifte imellem de forskelige dyser til at holde en ensartet dosering på tværs af bommen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Profi-Class 5000 er stadig i produktion, og største forskel er en ny bomstyring og en lidt mere afrundet og gul tank

rich-media-4
Sprøjten kontrolleres fra en Bascic Termin, og den er med GPS sektionskontrol.

Se på sprøjtebommen

Den brugte sprøjte er opdateret med en ny bom, og netop bommen samt bommens ophæng er noget, man skal have stor fokus på, når der handles brugt sprøjte, siger værkføreren.

Bommen på den brugte sprøjte har kun kørt 8.000 hektar, mens tank og undervogn har kørt 112.642 hektar.

- Sprøjten her er et glimrende eksempel på, at Dammann mener det, når de siger, at de producerer sprøjter med lang livsydelse. Tanken er af glasfiber og har en hel glat inderside, der er let at rengøre. Glasfiber har den fordel, at en skade på tanken forholdsvist let kan repareres, siger Michael Warming, værkfører og medejer af Flarup Maskiner A/S. Virksomheden er både importør og forhandler af de tyske sprøjter.

Bom monteret i trucktårn

For at gøre sprøjten kompakt, monterer Dammann sprøjtebommen i et trucktårn, der løfter bommen lodret, og holder bommen tæt ind mod hjulene, hvor terrænforholdene udsætter bommen for mindst mulig bevægelse. Trucktårnet er opbygget af U-profiler, og de mange hektar slider selvfølgelig, og derfor er det en god ide at kontrollere godstykkelsen på profilerne i det område, hvor bommen står, når der arbejdes i marken. Den 24 meter brede bom folder kun to gange, og når den foldes sammen, løftes den automatisk, så den altid folder ind og rammer låsene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Undersøg bommen for revner og påkørselsskader. Se på bommen når den folder ud, og på hvordan den hænger, når den er foldet ud. Hænger den ikke helt lige, kan det skyldes slid i leddene, og det kan let justeres op, siger Michael Warming.

rich-media-6
Bommen kalder Dammann for DAS, der står for Dual-Air-System, og henviser til, at der ledes en luftstrøm ned både foran og bag ved sprøjteviften.

Bommen skal være i ro

Bommen er monteret i et pendulophæng, der er dæmpet af fire gasstøddæmpere og otte gummiklodser. Højden på sidefløjene kontrolleres af luftcylindre, og bomhøjden tastes af en sensor i hver side.

- Bommens stabilitet kontrolleres ved at skubbe til bommen, og er ophænget i orden, falder den til ro efter halvanden udsving. Svinger den mere, skal der kikkes på gummiklodserne, der dæmper de vertikale bevægelser. Som tommelfingerregel skal klodserne udskiftes hvert tredje sæson på en 24 meter bred bom, siger Michael Warming.

Dyser er en sliddel

Sprøjten er monteret med en hydraulisk trukket pumpe med en ydelse på 300 l/minut. Dammann anvender lufttryk til at justere dosseringen. Det sker i en såkaldt Nocton-ventil, hvor lufttrykket på den ene side af ventilen holder væsketrykket på den anden side af ventilen. Det er en simpel og stabil konstruktion, der fungerer uden elektronik, og eneste vedligehold er membranen i ventilen.

- Dyser er en sliddel, og er den brugte sprøjte ikke monteret med nye dyser, skal man som hovedregel regne med, at der skal monteres nye. Når vi laver eftersyn på sprøjter, oplever vi en enorm forskel på, hvor hurtigt dyser slides. Det er urenheder, der slider på dyserne, og derfor er renlighed og linjefiltre, der renses og holdes ved lige, med til at forlænge levetiden på dyserne. Få også tømt topsien i tanken, da det er her at urenheder fra det selvrensende sugefilter skylles ud, siger Michael Warming.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bommen på Dammann sprøjten kan tømmes med trykluft, og for at undgå aflejringer i rør og dyser anbefaler han, at bommen skylles igennem med rent vand, inden marken forlades.

rich-media-4
Sprøjten kontrolleres fra en Bascic Termin, og den er med GPS sektionskontrol.

Tekniske specifikationer

Tankstørrelse, l: 5.000

Bombredde, m: 24

Luftassistance: Ja

Bomhøjdekontrol: Ja

Artiklen fortsætter efter annoncen

GPS sektionskontrol: Ja

Pumpekapacitet, l/min: 300

Årgang: 2005/2018

Pris: 455.000