Frost Traktor & Maskinservice har en ny forhandling i ærmet samtidig med, at der i år 25 års jubilæum med Hans Jørn Frost bag roret, som overtog virksomheden efter sin far, der startede den i 1960 i Tumbøl lidt uden for Aabenraa. Samme år blev Hans Jørn Frost født, så han har aldrig kendt til andet end olie og maskindele. Derfor lå det også i kortene, at han skulle uddannes til landbrugsmaskinmekaniker og følge i faderens fodspor.

- Jamen, jeg har ikke kendt til andet end maskiner, siger Hans Jørn Frost.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inden overtagelsen blev det lige til nogle år på et andet værksted og han vendte så tilbage til familieforetagendet i 1989 - fem år inden han overtog virksomhedenm og gjorde den til sin egen.

Nu med Case IH

Kunderne er de professionelle landmænd, og også entreprenører samt bygherrer. Tiderne har ændret sig og derfor sælger Hans Jørn Frost og hans syv medarbejdere ikke kun maskiner og klarer reparationerne af nærmest alle slags maskiner.

- Der er ikke så mange fritidslandmænd mere. De små stopper og lejer så deres jord ud, og lige med det går stærkt her i området, siger han.

Når det gælder salg af brugte maskiner, så kommer køberne både inden og uden for landets grænser. Og det med de brugte maskiner er de ret gode til, men nogle gange skal man også forny sig og følge med tiden.

Frost Traktor & Maskinservice har længe solgt Lemken-maskiner og de blå maskiner står da blandt andet også til udstilling udenfor i græsset. Nu er der er også kommet en anden tilføjelse til de blå maskiner. Brdr. Holst Sørensen i Ribe er forhandler af Case IH i Syd- og Sønderjylland, og der er nu en aftale i stand om, at Hans Jørn nu også må forhandle og servicere alle typer maskiner af det røde mærke, som Brdr. Holst Sørensen er forhandler af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forhandlingen af Case IH kan åbne nye døre, og det er blevet fejret den 29. juni med uformel reception. I samme ombæring blev 25-års jubilaren Søren Falck Andersen også fejret. I år har Hans Jørn Frost også haft virksomheden i 25 år, som han overtog efter sin far. Men det ville han ikke have skulle være fokuspunktet. De to andre fejringer er vigtigere, som han siger.

Udlejning

Der er længere mellem de gamle maskiner, da det i mindre grad kan svare sig at reparere, når maskinerne når en hvis alder. Blandt andet derfor skal man se efter nye græsgange i virksomheden og udlejning af maskiner og mere salg af nye maskiner, kan være en af mulighederne. Der er vækst i markedet for udlejning af maskiner og typisk bliver landbrugs- eller entreprrnørmakinerne lejet ud i fem eller seks uger alt efter behov.

Reparationsradiussen er tre-fem kilometer med to tilknyttede servicebiler og her er der en accept af, at kunderne nogle gange går til konkurrenten. For kunderne ved præcis, hvad Frost Traktor & Maskinservice er de bedste til, og hvad de andre er bedst til. Og det er helt i orden.

- Sådan ser vi på det her, siger Søren Falck Andersen, der i 25 år har været ansat som landbrugsmaskinmekaniker på matriklen, og derfor har været ansat lige så længe, som Hans Jørn Frost har stået som ejer af virksomheden. Nogle chefer tror ikke på frihed under ansvar og vil helst have fingeren med i hver enkelt detalje. Sådan er Hans Jørn Frost ikke. Han er fuldt ud bevidst om, at hans medarbejdere hver især er eksperter inden for forskellige områder, og at han ikke vil tage æren for deres viden.

- Det er jo svært at følge med i det hele, når jeg ikke skruer så meget selv mere, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilliden er stor

Udviklingen inden for maskiner farer fremad i raketfart, så det er naturligt for ham, at det er dem, der har fingrene mest nede i maskinerne, der også rådgiver og har kundekontakten. For Hans Jørn Frost kunne sagtens håndtere alle kundehenvendelserne, men det er uden tvivl bedst for kunden og virksomheden, at de spørger Søren Falck Andersen med det samme, hvis det er ham, der ved mest om det og så fremdeles. Tilliden er alfa og omega.

- Jeg har stor tillid til mine medarbejdere, og jeg ved, at kunderne også har stor tillid til dem, siger han om sine syv medarbejdere, der alle skruer.

Den største udfordring i branchen er kvalificeret arbejdskraft, det er der stor enighed om. Så derfor

Hvad det er Hans Jørn Frost gør rigtigt, og som har fået Søren Falck Andersen til at blive så længe i en tid, hvor der er så stor efterspørgsel på personer med lige netop hans uddannelse, at man kunne forledes til at tro, at maskinstaioner- og forretninger ville overbyde hinanden i kampen om de rette hænder, det ved de to ikke rigtigt. Og da de to er færdige med at joke om, at der jo er kaffe hver dag og rundstykker om fredagen, så ved han det måske godt alligevel.

- Alle er involveret i det og får medbestemmelse, hvis de altså kan finde ud af det, siger Hans Jørn Frost.