Da Magne Pagård overtog Schrøders Maskinhandel efter Svend Aage Schrøder den 1. januar 2006 havde han ikke umiddelbart regnet med at skulle navigere sin nye virksomhed gennem finanskrisen. Men det blev ikke desto mindre virkeligheden for den nybagte virksomhedsejer.

Alligevel er det ikke det, der fylder mest, når man spørger Magne Pagård til hvordan det går med forretningen nu, hvor han for nyligt har fejret 10 års jubilæum som ejer. For ham er det kunderne, der er i fokus. Året rundt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi lever af og for vores kunder. Uden dem, havde vi ingen forretning og ikke noget værksted.

- Magne Pagård, ejer MP Maskincenter

- Vi lever af og for vores kunder. Uden dem, havde vi ingen forretning og ikke noget værksted. Så de vil altid være det vigtigste for os, siger Magne Pagård.

Sv. Aa Schrøders Maskinforretning slog dørene op for første gang den 1. maj 1959. I spidsen for virksomheden stod Svend Aage Schrøder, som drev virksomheden indtil han solgte den til Magne Pagård 1. januar 2006. Da virksomheden blev stiftet havde den til huse på den anden side af Drengstedvej ? lige overfor den nuværende placering.

Men tilbage i 2006 så fremtiden stadig lys ud for Schrøders efterfølger, MP Maskincenter. Træerne voksede ind i himlen, og der var nærmest ingen grænser for hvor store forventninger, både landbruget og maskinhandlerne havde til fremtiden.

- Vi havde nogle gode år i 2006, 2007 og 2008. Men da vi nåede efteråret i ?08, da begyndte vi godt nok at blive nervøse for, hvad der nu skulle ske. Der ramlede det hele jo sammen. Men vi mærkede det nu kun i forhold til nysalget. Der var ingen af de kunder, der havde bestilt maskiner med levering i starten af ?09 som afbestilte. Men mærkes, det kunne det helt sikkert, siger Magne Pagård.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efterhånden som finanskrisen blev værre, kunne maskinhandleren i Drengsted mærke krisen bide. Alligevel klarede MP Maskincenter skærene ved at skære ind til benet og fokusere mere på værkstedsforretningen.

- Vi mærkede krisen på den måde, at landmændene ikke købte så meget nyt. Til gengæld havde de flere maskiner, som skulle serviceres på værkstedet. Og det blev måden, vi klarede os igennem krisen på, forklarer Magne Pagård.

Stor udskilning

I dag ser tingene stadig ikke alt for lyse ud. Hverken for landmændene eller maskinhandlerne. For begge parter er det ifølge Magne Pagård gældende, at der er for mange konkurrenter på markedet.

- Jeg tror at vi vil se en stor udskilning. Både blandt landmænd og maskinhandlere. I fremtiden bliver landbrugene større ? og det er maskinhandlerne også nødt til, siger Magne Pagård, og fortsætter:

- Det giver sig selv, at det samme kommer til at ske for maskinhandlerne. Vi bliver færre, og vi bliver større. For os selv er jeg ikke så nervøs. Med Danmarks mest solgte traktormærke i ryggen, står vi godt rustet til fremtiden, forklarer Magne Pagård.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udmærkelse fra New Holland

MP Maskincenter forhandler New Holland traktorer og er for nyligt blevet certificeret som Advanced Partner i New Hollands kundeservice program. Certificeringen indebærer blandt andet, at MP Maskincenter har arbejdet målrettet for at møde kunderne på den måde, New Hollands kundeprogram foreskriver. I programmet er der tre udgaver af partnerskaber, og Advanced Partner er den næsthøjeste udmærkelse, en forhandler kan opnå.

- Det er vi selvfølgelig stolte af at kunne kalde os. For os handler det bare om at vi gerne vil gøre noget godt for vores kunder. Men derfor er det altid rart at få en udmærkelse for vores anstrengelser, fortæller Magne Pagård.

Egenproduktion og Kverneland

Hos MP Maskincenter producerer de selv gylleomrørere og gyllepumper til både el og traktor. Produkterne bliver bygget fra bunden på eget værksted, når kapaciteten tillader det. Egenproduktionen er en stor ting på værkstedet, men som Magne Pagård siger, har værkstedet også nok at lave med andre opgaver. Før i tiden producerede virksomheden egne vandingsmaskiner.

- Men denne egenproduktion har vi valgt fra, da vi ikke kunne producere til konkurrencedygtige priser. I stedet sælger vi andre vandingsmaskiner af forskellige fabrikater. Vandingen fylder meget i virksomheden. Vi har stor knowhow på dette område og det er en af vores stærke sider, som kommer vores kunder til gode, siger Magne Pagård.

Ud over MP Maskincenters egenproduktion af gylleomrørere til gylletanke, er MP Maskincenter også blevet et af fem såkaldte feedingcentre for Kverneland i Danmark. Her forhandler de blandt andet selvkørende fuldfodervogne fra Siloking og meget andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder kvalitetsprodukter fra Kverneland. Og samtidig har vi service på maskinerne, så det understøtter flere dele af vores forretning, siger Magne Pagård.

Med New Holland, Kverneland og MI som basis og maskinhandlerens egenproduktion oveni, føler Magne Pagård sig godt rustet til de næste mange år i branchen. Trods udfordringer og konkurrence.