Der er ingen grund til at tage hvid skjorte, slips og pæne sko på, for det ender alligevel bare med at blive beskidt.

Det har Carsten Carøe Sørensen, indehaver af traktor- og maskincenter Sørensen og Lynggaard A/S i Viborg, lært for lang tid siden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han kan nemlig ikke holde sig væk fra værkstedet, og derfor ser man ham oftere i sorte og røde overalls end i det mere formelle outfit.

- Man er så tit derude. Tager jeg ud og kigger på en brugt mejetærsker, jamen så kommer jeg hurtigt til at ligne, jeg ved ikke hvad. Og så har jeg jo også de ting, jeg skal bruge lige ved hånden, siger han og trækker lidt værktøj op af lommerne.

Carsten Carøe Sørensen ser da også sig selv mere som mekaniker end sælger.

- Det gør ikke så ondt på mig at tabe en handel på grund af pris, som hvis vi har en Case IH-traktor eller -mejetærsker, som vores værksted ikke kan få til at køre. Det skal vi bare kunne, siger Carsten Carøe Sørensen.

Selvom det selfølgelig er vigtigt at få solgt nogle nye maskiner, hvilket er nødvendigt for at holde gang i alle forretningens hjul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

2. generation

Værkstedet har lige siden maskinforretningens start spillet en central rolle.

Det var Carstens far Søren Anker Sørensen, der sammen med en kompagnon Svend Lynggaard den 1. januar 1976 startede Sørensen og Lynggaard i faderens private garage.

De var sammen indtil 1991, hvor Svend Lynggaard gik ud af det. Derefter drev Søren Anker Sørensen det alene, indtil Carsten Carøe Sørensen kom hjem i 1996.

- Jeg starter som værkfører i juli og arbejder som det i 12 år. I 2004 begynder vi et generationsskifte. Det gør vi færdig i 2010, og så har jeg haft det alene siden.

I dag driver han det i tæt samarbejde med sin kone Rikke Bech Sørensen, der har arbejdet der siden 2002.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Carsten Carøe Sørensen skete der ikke den store forandring i tankegangen med generationsskiftet.

- Inden genrationsskifte var jeg også meget ind over, siger han.

Navnet Sørensen og Lynggard er også blevet bevaret, selvom Svend Lynggaard forlod firmaet.

- Da jeg overtog, overvejede jeg at ændre det. Nu har vi fået nyt logo, og der var det oppe at vende igen. Men nej. Sørensen og Lynggaard har slået sig fast og folk her på egnen kender det, siger Carsten Carøe Sørensen.

Siden 1976 er der blevet udvidet tre gange senest i 2013 med et højlager i forlængelse af det eksisterende lager og en maskinhal. Samlet er der 7.000 kvm under tag på en grund på 18.500 kvm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Claas eller Case

Der er dog sket noget med forhandlingerne.

Sørensen og Lynggaard startede med at sælge David Brown-traktorerer, som i dag hedder Case IH, og New Holland-forhandling, via noget som hed Blom i Skanderborg.

- New Holland var dengang mejetærskere og de små firkantede ballepressere. Så i starten af 80'erne får man Claas-forhandling, så man både har David Brown, eller Case IH som det hedder i dag, og Claas. Det fortsætter vi med indtil oktober 2005, hvor vi bliver bedt om at vælge mellem full line Claas eller full line Case IH. Der vælger vi Case IH, siger Carsten Carøe Sørensen, der er glad for den beslutning.

- Vi har altid været meget passioneret omkring Case IH-traktorer og -mejetærskere, selvom vi også solgte Claas-produkter, og vi følte en forpligtelse over for kunderne. Så vi valgte Case IH, og det er vi super glade for, at vi gjorde. For det er et stærkt brand, som altid ligger i top tre, siger han.

I dag er faderen stadig aktiv i forretningen, og han kommer ikke kun med rundstykker og post, han har stadig en stor passion for de gamle David Brown-traktorer, som han importerer reservedele til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og når der engang imellem kommer kunder i butikken, som mangler reservedele til en af de gamle David Browns, så er faderen guld værd.

Mejetærskere

Sørensen og Lynggaards forretning er 80 procent fokuseret på landbrug, mens de resterende 20 procent er have/park.

Området dækker Løgstør og Aars i nord, Silkeborg og Ikast/Bording i syd, Tjele i øst og Stoholm i vest. Historisk har firmaet dog altid dækket klart bedst nordpå og østpå. Hvorfor ved Carsten Carøe Sørensen ikke.

Sørensen og Lynggaard er bedst til Case IH-traktorer og især -mejetærskere.

- Vi har en kæmpe passion for mejetærskere, og vi forsøger at være de bedste på det felt. Både med personale, men også på lageret. Vi skal have alt, for kunden må ikke holde stille. Det er svært at have alt, for der er sket meget de sidste par år med nye modeller, men det er det, vi stræber efter, siger Carsten Carøe Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andre mærker tæller Pöttinger, Lemken, JF, Kärcher, Husqvarna og Kubota.

Sørensen og Lynggaard har 32 ansatte, men der kunne på et tidspunkt godt blive brug for en lagermedarbejder mere.

Firmaet har syv servicebiler herunder en dedikeret Kärcher-servicevogn med fast montør.

Sørensen og Lynggaard har desuden en lastbil, så man kan rykke ud med kran.

- Det er skørt, siger mine kolleger, for alle landmænd er medlem af Falck, men jeg synes, det er en kæmpe frihed at have sådan en. Så kan vi hjælpe kunden med det samme, siger Carsten Carøe Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Værkstedet

Og så er vi tilbage ved det med værkstedet, for det står og har altid stået som noget helt centralt for både Carsten Carøe Sørensen og hans fader.

Faktisk ser Carsten Carøe Sørensen værkstedet og herunder dygtige mekanikere, som konstant er under uddannelse, som nøglen til at overleve i branchen.

- Det er så vigtigt, at vi kan vores kram og er helt med oppe på beatet, ellers bliver vi valgt fra. Er vi det, så tror jeg på, at så er vi her også om 10-20 år, siger han.

Værkstedet og selvfølgelig salg af nye maskiner viser således vejen frem.

- I al den tid jeg har levet, så har man sagt, at der bliver færre landbrug. Men vi har altid kunne formå at holde og ofte øge vores omsætning - dog med visse udsving. Vi skal ikke gøre det værre, end det er, men vi skal kunne vores kram og have alt det nødvendige på lager. Uddannelse og dele på hylden og dygtige mekanikere, det er vigtigt. Og så skal folk kunne få fat i os, siger Carsten Carøe Sørensen, der for det meste selv passer vagttelefonen og gerne selv kører ud og reparerer en maskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De gange Carsten Carøe Sørensen kommer på arbejde i det pæne tøj for eksempel direkte fra et møde, kan man da også mærke det på ham.

- Jeg er helt ved siden af mig selv. Jeg kan slet ikke leve med det, siger han.

Sørensen & Lynggaard A/S

Fanøvej 7

8800 Viborg

Telefon 86629200

www.sogl.dk