Fremtidens kød- og mælkeproduktion skal både imødekomme en stigende global efterspørgsel og tage hensyn til klima og miljø. I projektet CleanPro vil AU-forskere undersøge, om dyrkning af mælk og kød i laboratorier kan blive en del af løsningen, skriver Nationalt Center for Fødevare og Jordbrug, DCA.
I projektet deltager forskere fra både Institut for Fødevarer, Institut for Husdyrvidenskab, Institut for Agroøkologi, Institut for Klinisk Medicin og Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet
At der er store muligheder i projektet, er Margrethe Therkildsen, lektor ved Institut for Fødevarer og projektleder for CleanPro, ikke i tvivl om:
- Der ligger et kæmpe potentiale i at producere animalske fødevarer i et laboratorium. CleanPro tager et skridt i retningen af at indfri dette potentiale. Projektet vil etablere og teste cellekulturer til produktion af kød og mælk samt udvikle livscyklusmodeller, der skal bruges til at vurdere produkternes effekt på klima og miljø ved en fremtidig opskalering af produktionen, fortæller hun og fortsætter:
- Ikke alene er energi- og ressourceforbruget kun en brøkdel af, hvad den traditionelle produktion bruger og udleder, men produktionsmetoden giver også mulighed for at "designe" mælk og kød med en bedre ernæringsmæssig sammensætning. Herudover er der produktionsbetingede sundhedsrisici, som kan undgås, og hele dyrevelfærdsdebatten bliver overflødig, når vores mælk og hakkebøf er blevet til i en bioreaktor frem for i stald og på slagteri, fortæller Margrethe Therkildsen.
CleanPro består af to delprojekter, CleanMilk og CleanMeat, som løber indtil juli 2022.
Mælk unden køer
AU-forskere bliver de første i verden til at forsøge at dyrke mælk i et laboratoriemiljø ved hjælp af mælkekirtelceller fra en ko. Dette sker inden for rammerne af projektet CleanMilk.
- Ved at tage udgangspunkt i mælkekirtelceller mener vi, at vi kan udvikle et produkt, der er identisk med komælk, altså med helt samme sammensætning af mælkeproteiner, fedt og bioaktive stoffer. Vi håber, at vi dermed kan komme tættere på at kunne producere mælkeprodukter, der både er konkurrencedygtige og klimavenlige, fortæller Stig Purup, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab og leder af arbejdspakken, skriver DCA.
To metoder vil blive afprøvet til at få fat i mælkekirtelcellerne: De skal enten udtages direkte fra yveret på slagtet malkekvæg eller oprenses fra mælk fra koens yver. Cellerne vil derefter blive dyrket i et laboratorium med henblik på at undersøge deres levetid og evne til at udskille mælk.
