Anna Vägermark er 29 år gammel og opvokset på en lille hestegård i Björkvik mellem Katrineholm og Nyköping. Hun gik på gymnasium med ridelinje, arbejdede med heste i Irland og besluttede at læse videre til husdyragronom.

- Da jeg begyndte at læse til husdyragronom, var jeg interesseret i malkekøer, og jeg begyndte at arbejde på malkekvægsbedrifter og syntes, at det var vældig sjovt, fortæller Anna Vägermark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Joakim Vägermark er 27 år gammel og opvokset på en gård uden for Enköping, hvor hans far havde en planteavlsgård indtil 2005. Det var samme år, at Joakim Vägermark begyndte på et naturvidenskabeligt gymnasium.

- Det var lidt et nederlag for mig. Mit største mål var at overtage efter min far, fortæller Joakim Vägermark.

Men landbrugsdrømmen endte ikke der. Han fik arbejde på Esplunda Landbrug og arbejdede der indtil, han tog afsted til New Zealand for at arbejde, for dernæst at læse til driftsleder og senere agronom på landbrugsuniversitetet i Alnarp.

Gård til salg

Det var under driftlederuddannelsen, at Joakim Vägermark mødte Anna, der gik på tredje år på Ultuna.

- Da jeg stoppede på driftlederuddannelsen i foråret, havde vi kendt hinanden i næsten et år. Så var denne gård til salg, og vi sad og tænkte, at det kunne være noget for os, men det føltes alt for tidligt, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tiden gik og i løbet af hans sidste år på Alnarp sad han og regnede på forskellige lejemål, og der kom kvæggården i Norrland igen på tale.

- Vi sad en aften hos min arbejdsgiver Pelle Nilsson i Esplunda og spiste aftensmad og fortalte, at vi gerne ville have en kvæggård i Norrland. Så sagde han, at han havde et tidligere bestyrelsesmedlem, der havde en gård uden for Sundsvall, fortæller Joakim Vägermark.

Det var den samme gård, og den var stadig til salg.

- Jeg ringede straks, og vi tog op og så gården i marts 2015. Så begyndte hele processen. I juli skrev vi under, og i oktober overtog vi, siger Joakim Vägermark.

Selvtilliden skulle være i orden

Før købet blev der foretaget grundige beregninger og en detaljeret forretningsplan, som derefter blev godkendt af rådgivere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi regnede både lavt og dyrt med en mælkepris på 2,60 svenske kroner, fortæller Joakim Vägermark.

- Der blev ikke taget højde for 70 hektar skov, da vi ønskede, at mælken skulle bære virksomheden, hvis vi skulle satse, supplerer Anna Vägermark.

De lavede en PowerPoint-præsentation og gik til bankerne for at sælge deres forretningskoncept.

- Hvis du ikke selv tror på det, vil bankerne aldrig købe idéen, siger Anna Vägermark.

De præsenterede deres plan for mange banker og havde for hver bank forberedt deres selvtillid. Det var en lang proces, og tilbagemeldingen var lang. Det blev til sidst Swedbank i Sundsvall, der gav dem en seriøs behandling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dygtighed og held

Den positive besked husker de begge klart. Joakim Vägermark var på en afslutningstur med landmandsklassen og fik lov til at hoppe ind på toilettet i bussen og tage telefonmødet, og Anna sad i bilen i skoven.

- Vi havde nok både heldet og kompetencerne med os, siger Anna Vägermark.

- Det var fuld produktion fra dag ét, da vi overtog, hvilket var en fordel. Vi har desuden hvert vores ekspertfelt. Anna er god til køerne, og jeg har arbejdet meget med planteavl og økonomi. Det var noget, vi fremhævede meget, beretter Joakim Vägermark.

- Skulle der ske én af os noget, vil den anden kunne køre det videre. Ofte er der kun en af parterne i forholdet, som er interesseret i landbruget. Så det tror jeg var et plus,? siger Anna.

De lånte meget, men egenkapital var også nødvendig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der var en bank, der ville have 50 procent i egenkapital. Der er ingen chance for, at en 25-årig selv kan ligge så meget, siger Anna Vägermark.

Hvorfor i Norrland?

- Der er andre priser heroppe, så vi følte, vores chancer her var bedre, fortæller Joakim Vägermark.

Ifølge Anna Vägermark passer området også meget godt til malkekøer. Det er muligt at lave godt foder med mange timers solskin, som giver god energi til foderet.

- Der er også en mere fordelagtig støtte. Det bør man ikke holde skjult. Men på den anden side har vi flere omkostninger til nogle ting med dyrere forsendelse, siger Joakim Vägermark.

Sundsvall føltes heller ikke for langt oppe, 40 kilometer hjemmefra føltes okay for parret. Og gården er så langt sydpå, at man har alternativer med hensyn til slagtning, foder med mere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den lave mælkepris

Den lave mælkepris var ikke afskrækkende for det svenske par.

- Vi ønskede at investere, mens krisen stod på, for at kunne være med i opturen. Det var den halve tanke, siger Joakim Vägermark.

Men det blev hårdere, end de troede.

- Der var jo en lav mælkepris, men vi troede ikke, den ville være så lav, og det troede banken heller ikke, fortæller Anna Vägermark.

- Vi havde en gennemsnitlig pris i 2016 på 2,70 svenske kroner, og vi havde beregnet til 2,60. En måned var den nede på 2,30, og så er man ikke glad. Men det er vigtigt at se og regne på årsbasis, understreger Joakim Vägermark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu er det mere sjovt, siger Anna Vägermark.

- Vi på rette vej. Nu er der bedre priser på omkring 3,50, hvilket er et rimeligt niveau, supplerer Joakim Vägermark.

God størrelse

Gården har tre Lely malkerobotter til de 175 malkekøer.

- Det er en god størrelse. Det er ikke for stort, men nok til at have medarbejdere, siger Anna Vägermark.

På gården er der fire ansatte på fuldtid; Anna, Joakim og to medarbejdere. To personer styrer køerne, og to styrer planteavl og kører en del maskinstation. Anna Vägermark arbejder også som avlsrådgiver hos Semex Sweden en gang om ugen. Når flere hænder er påkrævet, hiver de to 18-årige ind som ekstra arbejdskraft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da gården blev købt, fulgte køerne med, hvilket var en fordel, da de fungerede godt i robotterne, selv om ikke alle præsterede i topklasse. Anna Vägermark er interesseret i avl og har siden da arbejdet på at forbedre dyrematerialet i stalden, og nu begynder de at se bedre resultater i produktionen.

- Det går godt, men det går langsomt, fastslår hun.

Hvad har I af planer for fremtiden?

- At få mælkeproduktionen op. Delvist gennem avlsmateriale og ved at få så godt græs som muligt, siger Anna Vägermark.

- Vi ser lyst på fremtiden, og vi tror på, det vi gør. Havde vi set, at der ikke var nogen fortjeneste at hente, havde vi ikke investeret. Så kommer vi heller ikke til at tjene store penge. Men vi arbejder med det, vi kan lide og er lidenskabelige omkring. Mad vil altid være nødvendigt, siger Joakim Vägermark.