Hvem bryder sig om at spise af en beskidt tallerken eller drikke af en kop med tyk belægning af snavs på indersiden? Det er de færreste, vil jeg tro, og de fleste vil heller ikke tilbyde deres kalve det.
Alligevel ser man gang på gang, at rådgiverne er ude med en løftet pegefinger, når det kommer til kalvepasning og hygiejnen i kalvenes nærmiljø.
Selvom tilgangen til kalvepasning har rykket sig utrolig meget, er der stadig steder, hvor der kan strammes op.
Det er hele nærmiljøet, som skal spille max med hensyn til god hygiejne. Det er nemlig så afgørende en faktor for kalvenes trivsel, om der er rent eller beskidt hos dem. Hvis der er beskidt, er smittepresset stort, og risikoen for diarré er enorm.
Selvom kalven kommer sig oven på en gang diarré, er lykken ikke gjort. Undersøgelser viser, at konsekvenserne strækker sig langt ind i kalvens voksenliv blandt andet i form af lavere ydelse og højere kælvningsalder. Alt sammen noget der koster på bundlinjen.
Og så er der det med mælken. Sammen med smittepres er råmælk den faktor, som er afgørende for, om kalvene får diarré.
Det er efterhånden lidt af en videnskab at fodre kalve - og så dog. Man kan gøre brug af et værktøj som brix-måling for at være sikker på, at kalvene får den rette mængde antistoffer.
Også i mælkefodringen efterfølgende er det vigtigt, at man stadig bevarer fokus på den gode kvalitet og sikrer, at kalvene får en ensartet fodring - hver dag.
I denne udgave af Bovi har vi besøgt Birgit Gade fra Fåregård. Hun fortæller, at de hos kalvene kører efter det princip, at de selv skal have lyst til at bo i det. Og ja, det var lige før, at man havde lyst til at tage sig en middagslur inde i en af hytterne.
Fåregård er et fantastisk eksempel på, hvordan god kalvemanagement skaber gode og sunde kalve, som bliver til stærke køer, der kan kvittere for den gode opvækst med en god ydelse.
