Forsøgsresultater fra University of Florida viser, at ældre køer - efter adskillige laktationer og perioder med varmestress - vil have fordel af at få tildelt et øget niveau af vitamin E. Det skriver Dairy Herd Management.

Vitamin E er en antioxidant, som neutraliserer reaktive oxygenforbindelser. I forsøget øgede forskerne den daglige forsyning med Vitamin E fra 1.000 til 3.000 IU (international units) under goldperioden. I perioden efter kælvning blev tildelingen øget fra 500 IU til 1.000. Niveauerne på 1.000 IU og 500 IU er de nuværende anbefalinger fra National Research Council.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter kælvning blev køerne opstaldet under skygge, med ventilatorer og overbrusning. Ydelse og foderoptagelse blev målt i 15 uger.

- Hvis ældre blev tilbudt skygge før kælvning, steg den 3,5 procents fedtkorrigerede mælkeproduktion fra 36 kg til knap 40 kg pr. dag, fortæller forskerne.

- Tildeling af ekstra vitamin E til ældre køer uden ventilatorer og overbrusning havde samme effekt som afkøling af køer før kælvning. Her steg den 3,5 procents fedtkorrigerede mælkeproduktion fra 36 kg op til 39,5 kg pr. dag.

Hvis køerne blev afkølet med fordampning under goldperioden, responderede de imidlertid ikke med en højere mælkeydelse, når de fik tildelt ekstra vitamin E.

- Set ud fra lavere koncentrationer af frie fedtsyrer i blodet, mindre tab af kropsvægt og en lavere negativ energibalance var førstekalvskøerne mindre påvirket af stress efter kælvning end de ældre køer, siger forskerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tildeling af den anbefalede mængde af antioxidant vitamin E tre til fire gange til disse mindre stressede kælvekvier/førstekalvskøer kan have medført, at vitamin E har dannet mange frie radikaler, som har skadet cellemembranerne og snarere påvirket ydelsen negativt frem for at virke som en antioxidant og øge produktionen, som det gjorde hos de ældre køer, siger forskerne.