"Vi har sejret ad h?? til godt". Anders Levring, formand for Dansk Jersey, kan næsten gøre den legendariske LO-formand, Thomas Nielsens, ord fra 1982 til sine.

Den lille gule ko er nemlig genstand for så stor succes, at det næsten dræner landet for rene jerseykalve til avl herhjemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi bliver udfordret lige nu, siger en lettere frustreret Anders Levring og tilføjer:

...Vi avler efter samfundets behov...

- Vi vil gerne have en større population af jersey i Danmark. Vi har brug for flere dyr at arbejde med, ikke mindst fordi vi tror, efterspørgslen fortsat vil stige.

Frustrationen er dog ikke større, end at han med et smil må erkende, at det er bedre, racens problem skyldes succes og ikke fiasko.

Færre møder boltpistolen

Når rene jerseykvier til avl er ved at blive en mangelvare, skyldes det flere ting.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det etiske problem med aflivning af nyfødte tyrekalve har foreningens medlemmer mødt med to tiltag. Dels et stigende brug af kønssorteret sæd (29 procent), dels med indkrydsning af tungere racer med henblik på at skabe kalve, der kan ende i køledisken frem for hos Daka.

Test fra Agrotech viser, at kødet fra krydsningskalvene bevarer jerseyens gode smag og kvalitet, og kødet er efterspurgt hos kokke og restauranter.

- Vi har vist vejen, pointerer Anders Levring og fortsætter:

- Siden 2013 har vi reduceret aflivningen af kalve med 20 procent. Det er en succes. Og vi kan sagtens lave flere hundyr, men det handler om at finde balancen mellem den produktion, vi kan afsætte og antal aflivninger. En balance vi hele tiden søger at optimere.

Han beklager i den sammenhæng, at Danish Crown ikke har formået at opdyrke et marked, hverken for krydsningskødet eller det rene jerseykød. Til trods for, at Danmark ikke er selvforsynende med oksekød, og til trods for, at avlerne kan levere en rimelig tonnage og ensartet høj kvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jerseyformanden forstår godt, at historien om de stadig mange nyfødte kalve, der møder boltpistolen, ikke er en sællert hos publikum. Men det er Danish Crown, der burde tage den udfordring op overfor fru Hansen, mener han.

Den anden årsag til den begyndende mangel på kvier herhjemme er udlandets stadig stigende interesse for dansk jersey. Ud af de cirka 35.000 kviekalve, der kommer til verden i Danmark, går de 7.000 en fremtid i møde på afrikanske, russiske, albanske og andre europæiske græsgange.

- Der er en fin eksport af både levedyr og sæd, fastslår Anders Levring.

- Men ulempen er, at det alt i alt giver mangel på avlsdyr herhjemme.

Start for den unge landmand

Racens spinkle og graciøse ydre er ren blændværk. Koen er robust, har en høj sundhed, god ydelse med høj fedtprocent, er en god kælver og let at håndtere. Gode egenskaber, som udlandet gerne vil have, men egenskaber, der også vil komme i vælten herhjemme, spår Anders Levring og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ikke mindst i takt med den større fokus på de miljø- og klimaspørgsmål, vi står overfor.

Men han begynder et helt andet sted, nemlig hos den unge landmand.

I stedet for at starte med staldbyggeri til et to-cifret millionbeløb kan den unge landmand investere i en ejendom med ældre stalde fra århundredeskiftet. For mens de store racer er "vokset" ud af de ældre stalde, kan de små jersey sagtens være der.

- Dermed kan staldens levetid reelt forlænges, pointerer Anders Levring, som har endnu flere krydser på plussiden.

Robust og bæredygtig ko

- Ikke alene fylder racen rent fysisk mindre end de større artsfæller, den fylder også mindre i miljøregnskabet, påpeger Anders Levring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rent faktisk kan landmanden have 18 procent flere køer på den samme ejendom målt i forhold til de store racer. En yderligere gevinst nu, hvor den nye husdyrlov skiller dyr og jord ad, så der ikke tælles i dyreenheder, men i staldareal.

Tillige er den lette jersey-ko mere klimavenlig. Det skyldes, at racen er langt mere produktiv end de store racer, blandt andet fordi den kræver et lavere niveau af input som foder, viser en analyse i 2015 fra Aarhus Universitet. Vel at mærke uden det rammer jerseymælkens høje fedt- og proteinprocent.

- Det er da også de værdistoffer, som avlerne går efter fortæller Anders Levring.

Dog har fokus ændret sig. Hvor protein hidtil har været vægtet højt i avlen, har avlerne nu også kig på fedtprocenten.

- Det hænger sammen med, at der mangler mælkefedt på verdensplan, ligesom den hjemlige fedtforskrækkelse hos forbrugerne og ernæringseksperter er væk, forklarer Anders Levring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil ikke længere straffe fedtstoffet, fastslår han og tilføjer:

- Vores 2025-mål er at øge fedtprocenten i mælken. Vejen frem er ikke bare at lave flere kilo mælk, men at øge indholdet af værdistoffer.

Et væddeløb uden ende

- Vi avler efter samfundets behov, konkluderer jerseyformanden pludseligt og fortsætter:

- Vi skal være i stadig dialog med forbrugerne, for hvis vi ikke kan møde de krav, de stiller, er vi ikke en del af fremtiden. Uanset hvor meget vi siger, at dette her, er den rigtige måde at gøre det på.

Han tager et eksempel. Forbrugerne kan lide at se køer på græs, det giver hverken mere eller bedre mælk, men det er med til at give landmanden "licens to produce", som han siger. Det er hverken ment nedslående eller irriterende. Tværtimod.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er spændende, siger han og tilføjer:

- Det er som et væddeløb uden ende.

Og så et sidste spørgsmål. Når nu racen har alle de kvaliteter, så skulle alle bønder herhjemme da have jersey?

Anders Levring griner afværgende.

- Det sker aldrig. Som landmand har man svært ved at skifte race, siger han - og åbenbarer så, at han som gammel holsteiner-mand da stadig har et par stykker af slagsen stående blandt de 320 gule.