For godt et halvt år siden var mælkeprisen på et lavpunkt af uholdbar karakter. I juni, juli og august lå prisen på blot 186,4 øre. Siden 1. september er den steget støt. Det er modet og optimismen hos mælkeproducenterne også, der meldes allerede om fulde ordrebøger hos staldmaskinesælgere på grund af købelyst. Jeg blev bekendt med dette, da jeg skulle finde nogle priser for at få klargjort, om der var plads til lidt småinvesteringer i budgettet.
Når det så forlyder, at der er tre måneders ventetid på flere ting, synes jeg, det er skræmmende, at folk allerede er ude og investere i en sådan grad, at der er ventetid. Selvom vi har haft syv prisstigninger på syv måneder, er det vigtigste for os at sænke omkostningerne til at producere et kg mælk.