Det kolde og våde vejr har betydet, at der har skullet sættes ekstra ind på fodringen for at holde ydelsen oppe hos de new zealandske mælkeproducenter.

Sidst skrev jeg om, at køerne næsten var færdige med at kælve. Denne gang er vi i skrivende stund færdige med at inseminere, og tyrene har været ved køerne de seneste par uger for at samle op.

Nu er der kun en uge til, at tyrene kommer på ferie, og vi kan med spænding vente på, om det bliver i år, at tomprocenten kommer ned under 10. Det håber de ansatte på, da der er en ekstra ugeløn i vente, hvis tomprocenten er under 10. Vi har gjort, hvad vi kan. Alle køer er blevet testet for børbetændelse, og dem, der havde tegn på det, er blevet behandlet.

Det ekstra jod i vandet syntes også at have virket, og vi føler, at brunsttegnene har været kraftige i år og ikke til at tage fejl af. Der synes heller ikke at være mere end et par stykker hver dag for tyrene at tage sig af, hvilket også er et godt tegn.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind