Her i skrivende stund kan jeg stille og roligt begynde at gøre status over året, der gik. Jeg må konstatere, at her på gården har det været et år fyldt med udfordringer samt gode og dårlige erfaringer.

Efter den seneste stigning i mælkeprisen og en mere i vente til januar, er det svært ikke at være optimist, når jeg ser frem mod det herrens år 2017. Også grovfoderåret både det gamle og det kommende tegner positivt.

Majshøsten her på ejendommen har eksempelvis sjældent været så nem og hurtig overstået som i år. Ikke en eneste gang sad vi fast. Udbyttet var over middel, og kvaliteten var god sammenlignet med 2015, men dårlig sammenlignet med 2014. Alt i alt en gennemsnitlig kvalitet med 1,12 kg tørstof pr. FE, et stivelsesindhold på 33 procent og en tørstofprocent på 32.

"...jeg ville gerne selv have haft lov til at bestemme, hvor længe mine robotter skulle malke, før jeg skiftede dem ud..."

Vi havde i alt 58 hektar med majs, normalvis nok til at fylde to plansiloer. Vi endte med kun at snitte 40 hektar til helsæd. Det var der flere grunde til. For det første har vi cirka 100.000 FE tilbage af 2015-majsen. Vi diskuterede, hvad vi skulle gøre med den og endte med at lade den ligge i enden af siloen. Vi håber så, at vi på et tidspunkt kan afsætte den til biogas, for jeg vil nødig til at fodre den op. Jeg var lidt sent ude med hensyn til at få den solgt til i år, og jeg syntes, at prisen, vi blev budt for den, var for lav.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind