Jorden hænger vådt og pløret ved træskoene, når man skrår over mod Jacob Pedersens nybyggeri. Belægningsarbejdet mangler endnu, men det, der springer i øjnene, er dels malkestaldens tagrygning, der sidder forskudt fra bygningens midte, dels de gennemsigtige plader på gavlen over portene til kostalden.
Den skæve tagvinkel skyldes, at Jacob Pedersen ville have klare tagplader i kip over malkeanlægget for at få mest mulig dagslys ind. Det samme er tanken bag kostaldens gennemsigtige gavlplader. Lys og luft giver trivsel, mener han, og mindes selv med behersket glæde arbejdet i mørke stalde og skarpe lysstofrør.
Kravene har kostet lidt sværdslag og en ekstra million i byggeomkostninger, fortæller han, men det blev, som han ville.
Også hvad angår bemandingen, hylder Jacob Pedersen sin trivsels-tanke. Han har ansat to mand til at malke køerne.
- Jeg ved godt, at to mand ikke malker dobbelt så meget, som en, der går alene, siger han ligeud og fortsætter:
- Men det er noget mere motiverende at være to om arbejdet frem for at stå flere timer alene i en malkestald. Det er dyrere ja, men det er meget vigtig at have de rigtige, topmotiverede medarbejdere til at tage sig af køerne. Koen er jo hele omdrejningspunktet for min bedrift. Jeg skal leve af, at den laver mælk.
Komprimeret byggeperiode
Nybyggeriet er en udløber af et gennemført generationsskifte i 2015. Jacob Pedersen ville udvide bedriften fra de daværende 180 køer til 275. Samtidig skulle de gamle staldbygninger, hvor den ældste var fra 1954, erstattes af tidssvarende moderne stalde, som tilgodeså både køer, medarbejdere og produktion.
Det var banken ikke helt med på. Den krævede, at han realiserede planerne løbende over en periode på fem år, så projektet kunne bremses op, hvis den forventede indtjening ikke blev nået.
- Det var jeg ikke meget for, erkender Jacob Pedersen, der dog var villig til at skære projektet lidt til, men bankens krav betød i realiteten, at den kunne stoppe hans planer midt i forløbet.
En noget træls usikkerhed at stå med. Det var Vækstfonden enig med ham i, da den i påsken 2015 kom ind over. Fonden kunne lide Jacob Pedersens projekt og ville skyde penge i det, men det skulle realiseres i ét stræk, så den planlagte effektiviseringsgevinst - og dermed indtjening - kunne opnås hurtigst muligt.
- Jeg har været meget glad for samarbejdet med Vækstfonden, siger han og fortsætter:
- De var gode til at forhandle med banken, som da også bøjede sig.
Side-by-side
Resultatet af Vækstfonden involvering er derfor, at Jacob Pedersen i september i år kunne sætte sine køer ind i en spritny løsdriftsstald med alle "moderne bekvemmeligheder" - dog minus malkerobotter.
Robotterne er valgt fra til fordel for et dobbelt 20 side-by-side malkeanlæg i en lige så spritny malkestald. I den samlede udregning, vurderer han, at der er bedst økonomi og størst fleksibilitet i at have en bemandet malkestald.
- Hvis jeg ønsker at udvide besætningen yderligere, skal der bygges om for at få en ekstra malkerobot ind, forklarer han og fortsætter:
- Dertil kommer, at robotterne kræver en del service. Så er det lettere at ansætte en mand mere.
Og det har Jacob Pedersen tilsyneladende ikke besvær med. Han fik mange ansøgninger, da han søgte folk og ansatte to danske medarbejdere, der specifikt ønskede at arbejde med køer.
I opstartsfasen er der ansat lidt ekstra hjælp.
Mere plads pr. ko
I forhold til den gamle stald har køerne nu entredjedel større areal at røre sig på. Hvor det tog seks timer at malke i den gamle stald, kan det i dag klares på under det halve. Det giver køerne mere ro til at æde og fordøje.
Sengebåsene er fyldt med sand, noget Jacob Pedersen har spekuleret en del på, fordi køerne gik på dybstrøelse tidligere, men efter at have forhørt sig flere steder, valgte han sandet. Økonomien spillede også ind. Hvor udgiften til halm pr. ko på årsbasis lå på cirka 2.000 kroner, koster sandet 300 kroner.
Køerne har da også kvitteret med fine celletal, fra 330 til 150, baseret på en måned.
- Faldet i celletallet skyldes nu ikke sandet alene, pointerer han og fortsætter:
- De øvrige faktorer som mere plads, mere lys og mere ro tæller også.
Mælkeydelsen er pt. 235 ton pr. måned, men i 2017 sigter Jacob Pedersen efter at nå op på over tre millioner kg - og gerne mere.
Foder kostede på ydelsen
En væsentlig faktor, når der tales om optimering af ydelsen, er fodereffektiviteten. Det lærte Jacob Pedersen på den hårde måde tilbage i 2009, fortæller han. Mælkeprisen var lav, og hans daværende konsulent mente, at det var både forsvarligt og fornuftigt at spare noget af det dyre foder. Det kostede et fald i mælkeydelsen på 1.000 kg pr. år.
En ny konsulent ændrede fodringsstrategien i 2010-11, køerne fik mere og bedre foder, og mælkeydelsen rettede sig. Efter 14 dage gav hver ko 1,4 kg mælk mere pr. dag.
- Men det var dyre lærepenge, siger Jacob Pedersen og fortsætter:
- Det kostede på indtjeningen og dermed også bankens syn på mig. Det stod herefter helt klart, at jeg skulle være betydeligt skrappere til at få mælk ud af de køer.
Køernes menukort tæller i dag blandt andet majs, græs, HP-pulp baseret på sukkerroeaffald og sodabehandlet korn, der ikke optages så hurtigt i vommen. Fodereffektiviteten er i orden, og Jacob Pedersen giver gerne Keenans In-Touch-system en del af æren herfor.
- Hvor vi tidligere stod og bøvlede med at blande foderet i det rigtige forhold, viser fuldfodervognens display tydeligt både rækkefølgen, og mængden af de ingredienser, der skal i foderet, siger han og fortsætter:
- Ved at følge anvisningerne på displayet er vi samtidig sikre på, at uanset hvem, der blander foderet, er foderets sammensætning præcist det samme hver gang.
En yderligere sidegevinst ved systemet er, at det sender data fra fodervognen til Jacob Pedersens computer. Dermed får han tal for, hvor mange EKM han får ud af hvert kg tørstof, han fodrer med. Han kan med andre ord direkte regne ud, hvor meget hver ko bidrag-er med i kroner og ører.
- Et godt styringsredskab, konkluderer han og tilføjer:
- Der er jo ikke meget ved at lave mere mælk, hvis man ikke får flere penge ud af det.
