Efter inseminering er det ikke længere høj tilvækst, som er målet, men udvikling af mavevolumen.

Der er skrevet meget om betydningen af god tilvækst i opdrætsperioden for at få robuste og produktive malkekøer. Mange producenter har meget at hente ved, at kvierne vokser mere i kalveperioden og frem til insemineringen. Men det er måske ikke kommet klart nok frem, at målsætningen ændres efter insemineringen. Da er vi ikke længere tjent med for energirigt foder og for stor tilvækst på dyrene. Målet bliver da, at kvierne skal udvikle stor volumen på maven, uden at de bliver fede. Strukturrigt grovfoder bør da være en stor del af foderplanen.

Flere fede kvieslagtninger

Vi ønsker ikke fede kvier, da federe dyr ved kælvning vil have et lavere foderoptag efter kælvning. Desuden mobiliserer de mere kropsfedt, noget som giver øget risiko for sygdomme og dårlig frugtbarhed. Der bliver også mindre indtjening pr. slagtedyr, da fede dyr trækkes i pris, og det er derfor unødvendigt, at dyret får for meget foder.

Slagtedata fra Norge kan sige noget generelt om fodring af kvier. Figur 1 viser en øgning i andelen af fede kvier til slagtning fra 2012 til 2015. Kvier af den norske røde race (NRF) med gennemsnitlig alder på 20 måneder havnee i snit mellem fedtklasse 2+ og 3 - i 2012, og i 2015 var snittet øget til nærmere 3. Det vil sige, at vi har flere slagtninger i de øverste klasser, som er karakteriseret som fede. Fedtklassen øges generelt i takt med slagtealderen. Stærkere fodring i perioder, hvor kvierne har aftagende tilvækstkapacitet, er sandsynligvis hovedårsagen til, at der er blevet flere fede dyr. Det er grunden til, at det er vigtigt at følge med udviklingen fremover, og især bør man rette opmærksomheden mod fodring af kvier efter insemineringen.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind