Lidt uden for Elev i Aarhus Kommune ligger I/S Økokalv, som ejes af Thorkild Nissen og Peder Rasmussen. Virksomheden, som består af en produktion på cirka 25 kalve årligt, er oprindelig opstået på baggrund af en fælles interesse hos de to for natur, jersey og kødkvalitet.
- Det er en meget simpel konstruktion, hvor vi kun ejer ganske få aktiver, forklarer Thorkild Nissen og uddyber:
- Jorden forpagter vi, og de maskiner, vi skal bruge i løbet af året, lejer vi hos Peder, som driver en større svineproduktion.
... Vi arbejder hele tiden på at optimere økonomien i det, så vi holder et overskud ved hver kalv ...
Ud over de forpagtede naturarealer har I/S Økokalv bygget en simpel dybstrøelsesstald. Her går køer og kalve, der modtages i februar, indtil væksten er i gang, så de kan sættes på græs.
En ko med to kalve
I/S Økokalv har tidligere modtaget kalve fra flere forskellige besætning-er, men lige nu har de kun dyr fra to besætninger. De modtager en udsætterko, som minimum er et halvt år fra sidste kælvning, sammen med to kalve. Det er landmandens opgave at få koen til at acceptere, at kalvene dier hos hende, inden de sender dyrene af sted til I/S Økokalv, men alligevel sikrer Thorkild Nissen sig, at båndet er stærkt, inden de bliver lukket på græs.
- Hverken ko eller kalve er vant til det, så det kræver lidt tilvænning i starten, fortæller han.
Når dyrene ankommer til I/S Økokalv, er kalvene i gang med væksten, men når en jerseykalv fødes, vejer den omkring 25 kg og omkring 10 gange så meget, når vi slagter dem ved cirka 10 måneders alderen. Den unge kalv dier ved koen fem til seks gange om dagen. Hos I/S Økokalv dier kalvene ved ammekoen helt frem til slagt, men i den alder sker det kun et par gange om dagen.
Afgræsning af naturarealer
En af ideerne bag I/S Økokalv er, at kalvene skal afgræsse nogle af de naturarealer, der er rundt om i kommunen, hvor der på nogle oven i købet er græsningspligt. Derfor forpagter de arealer af Aarhus Kommune, eksempelvis arealer i Todbjerg Mose, i Lisbjerg Skoven og ved Egå Engsø.
- Det giver selvfølgelig lidt mere kørsel og logistik, når man skal have dyr på flere arealer, der er spredt fra hinanden, men samtidig giver det også en indtægt i form af støtten, siger Thorkild Nissen.
Konceptet med afgræsning af naturarealer er dog ifølge Thorkild Nissen ikke valgt ud fra tilskuddet, men fordi man kan spare nogle omkostninger, når man ikke skal udlægge græs på marker, som ellers kunne bruges til anden produktion.
- Oprindelig startede det hele med, at Peder skulle hjælpe mig med en af mine marker, som skulle lægges om, og samtidig havde han en eng med græsningspligt, som jeg så kunne hjælpe ham med, fortæller Thorkild Nissen.
Holistisk afgræsning
Et af de tiltag, som Thorkild Nissen har indført, er en anden afgræsningsstrategi, hvor kalvene går kun ganske få dage på den samme stribe græs, så de ikke når at græsse marken i bund, hvilket kaldes holistisk afgræsning. Hver dag flyttes hegnet en stribe længere frem, og kalvene får derved nyt græs. Efter at kalvene har gået på græsset i en dag, får marken en måneds fred, hvor genvæksten kan komme godt med og samtidig sikre det kalvene mod smitte af parasitter.
- Vi følger ikke principperne ved holistisk afgræsning helt, men jeg mener, der er noget at hente ved, at kalvene æder det øverste af græsset, hvor stivelsesindholdet er højere, siger Thorkild Nissen og fortsætter:
- Samtidig er vi helt fri for parasitter, der smitter, da de ikke kan overleve en hel måned.
Det kræver dog lidt mere arbejde at køre denne afgræsningsstrategi, da der dagligt skal flyttes hegn, så man skal ifølge Thorkild Nissen se det som en helhed og ikke blot en arbejdsopgave.
En af flere muligheder
Denne form for kalveproduktion kan være en af flere muligheder til at undgå aflivningerne af jerseytyrekalve, da der pludselig bliver en rentabel produktionsform.
- Jeg mener ikke, det skal ses som den eneste løsning, da der skal meget store naturarealer til, hvis alle tyrekalve fra jerseybesætningerne skal fedes op på denne måde, siger Thorkild Nissen.
Han er dog ikke i tvivl om, at dette burde kunne være en mulighed for flere, da der er mange naturarealer rundt om, som i dag blot plejes maskinelt, men lige så godt kunne afgræsses af jerseykalve. Når man ser på de kalve, som går hos I/S Økokalv i dag, ser man, at der allerede er gang i en anden løsningsmulighed. Flere af kalvene er nemlig krydsningskalve, hvor enkelte køer er blevet insemineret med kødkvægstyre, samtidig med at andre af besætningens køer er krydset med kønssorteret jerseysæd. På den måde får man nogle kalve, som vokser bedre og har musklerne mere jævnt fordelt på kroppen.
- En af jerseyskalvenes forskelle er, at det meste af kødet sidder på forkroppen, hvilket medvirker til, at de bliver klassificeret dårligere, fortæller Thorkild Nissen.
Jerseykød smager bare bedre
En af grundene til, at Peder Rasmussen og Thorkild Nissen oprettede I/S Økokalv, var som tidligere nævnt, at de begge er interesserede i kødkvalitet. Her har de begge to fået øjnene op for den kvalitet, som jerseykød har.
Udskæringerne på jerseydyr er små, men smag og mørhed er ifølge flere smagstest alle andre racer overlegen. I blindtest vinder jersey altid, fordi muskelfibrene er korte, samtidig med at det meste af fedtet er indlejret inde i musklerne i stedet for udenpå kødet.
- Hvis jeg selv skal vælge, vil jeg helst købe kød fra jerseykalve, i stedet for de kalve vi har, der er krydsningsdyr, siger Thorkild Nissen og fortsætter:
- Vi har også kunder, som direkte spørger efter jerseykød.
I/S Økokalv sælger i dag alt deres kød ved privatsalg igennem deres hjemmeside. Hvis det skulle sælges til butikker, vil det ifølge de to ejere kræve, at det blev solgt som et brand, som folk ville give flere penge for.
- Vi har forsøgt at sælge det til en butik, men det blev droppet, fordi der skulle søges forskellige godkendelser, og da vi samtidig nemt kan sælge kødet privat, droppede vi det igen, fortæller Thorkild Nissen.
Der er økonomi i produktionen
Produktionen hos I/S Økokalv er ikke kun ren interesse for de to ejere. Det er vigtigt for dem begge, at det giver overskud, så det ikke bare bliver en dyr hobby.
- Vi arbejder hele tiden på at optimere økonomien i det, så vi holder et overskud ved hver kalv, fortæller Thorkild Nissen.
Som det ser ud lige nu, er der et pænt overskud på omkring 3.000 kroner pr. kalv. Det er, når alle indtægter og udgifter tillægges kalven, så både køerne og kalvenes indkøbspris og slagtepris bliver divideret ud på antal kalve.
- I princippet kunne vi sagtens producere flere kalve, men det vil kræve en større markedsføringsopgave, hvis vi stadig skal sælge det privat, fortæller Thorkild Nissen. ?
