Hos Frederik Daabeck ved Aabenraa har man i de seneste fire til seks år krydset holsteinkøer med andre malkeracer. Formålet var at forbedre sundheden med særlig fokus på klove og bentøj.
- Vi skulle have de sorte klove ind, så vi kunne undgå de problemer, vi havde, siger Morten Christensen, der er driftsleder i stalden.
Indtil nu er der stor tilfredshed med resultaterne med en klar anbefaling til andre om at tage andre racer med ind.
- Vi kan se, at vi har en bedre holdbarhed, og ydelsen er ikke faldet, fastslår driftslederen.
Tre-races krydsninger
I denne besætning foretages en tre-racers rotationskrydsning med SDM, RDM og jersey. Når man udvælger de tre racer, skal det være tre racer, der produktionsmæssigt er ligeværdige. Med tre racer i krydsningen opnår man en krydsningsfrodighed på 86 procent.
- Hvis man kun vælger at krydse to racer, er krydsningsfrodigheden kun 67 procent, så derfor tager vi ofte den tredje race med ind, fortæller Sara Petersen, avlsrådgiver ved Viking.
Et af de argumenter, som mange bruger imod denne rotationskrydsning, er, at man kun får fuld effekt af krydsningsfrodigheden, første gang man krydser.
- Det, vi ser i praksis, er, at krydsningsfordelene fortsætter, selvom vi krydser videre, siger Sara Petersen.
Målet er at beholde en fjerdedel af køerne i en renracet stamme, mens resten skal være krydsningskøer. På den måde har man hele tiden renracede køer at starte krydsninger på, og samtidig bidrager besætningen stadig til avlsarbejdet, som er grundstenen for krydsningsavl.
- Vi har lige nu cirka 50 procent renracede tilbage, men på længere sigt skal vi længere ned, siger Morten Christensen.
Bedre benstyrke hos krydsningerne
En af de vigtigste styrker ved krydsningskøerne er, at de er mere holdbare. Om det er de sorte klove eller koens fald i størrelse og dermed vægt, ved Morten Christensen og Sara Petersen ikke. Måske er det en kombination, men faktum er, at krydsningskøerne har færre benproblemer.
- Vi kan se, at de renracede køer har en dårligere holdbarhed. Mange af de rene holsteinkøer bliver udsat på grund af flækkede klove. Det ser vi aldrig ved krydsningerne, siger Morten Christensen.
Bentøjet og en generel forbedring af dyrevelfærden var årsagen til at starte krydsning i sin tid, og Morten Christensen er slet ikke i tvivl om, at det har de fået.
- I dag indretter vi staldene, så de tunge køer kan trives dyrevelfærdsmæssigt. Jeg syntes måske i højere grad, vi skulle indrette avlen, så dyrene kan trives i alle stalde, siger Morten Christensen.
Kalvene kræver lidt mere omsorg
Krydsningskalvene har ikke hverken flere eller færre problemer, men de kan være en smule svære at få i gang.
- Kalvene kræver lidt mere omsorg i starten. Jerseykalve er tit lidt svære at vænne til at drikke, så det bliver krydsningskalvene også engang imellem, fortæller Morten Christensen
Det er ifølge ham ikke noget stort problem, men det kræver blot, at man husker lidt større omsorg for de nyfødte kalve. Det er klart, at der kommer kalve, der er mindre, hvilket også giver små tyrekalve. Morten Christensen kan dog garantere, at de aldrig kommer til at aflive små tyrekalve, og indtil videre har de fået penge for dem alle.
- Hvis det bliver et problem med små tyrekalve, må vi jo overveje kønssorteret sæd, siger han.
Problemer med dyreenhederne
En af de udfordringer, som Morten Christensen tror, er afgørende for, at mange vælger krydsning fra, er den måde, man regner dyreenheder ud på. Krydsningskøer tæller nemlig som tung race, selvom de ofte er væsentlig mindre og derfor producerer mindre gylle.
- Hvis bare vi kunne få lov til at beregne dyreenhederne efter, hvor mange procent jersey, der er besætningen, så kunne vi have flere køer, forklarer Morten Christensen og fortsætter:
- Jeg tror, at mange er nervøse for en ydelsesnedgang, og når de så ikke kan have flere køer på samme areal, så opgiver de det.
En tung race kræver, hvad der svarer til 1,3 dyreenheder, hvorimod en jersey kun svarer til 1,1 dyreenheder. Derfor er der ifølge Morten Christensen noget at hente, hvis bare nogle af de krydsede køer vil kunne tælle som jersey.
Stalden kan være en ulempe
En anden ulempe ved at krydse jersey ind i køerne er, at køerne bliver mindre. Selvom det er en af årsagerne til, at man netop krydser jersey ind i køerne, kan det give udfordringer i staldene, da køerne kan ligge for langt oppe i båsene.
- I den nye del af stalden er sengebåsene så store, at køerne kan komme for langt op, og på den måde skide i båsen fortæller Morten Christensen og fortsætter:
- Faktisk kan nogle køer gå under topbjælken og over i båsen overfor.
Ifølge ham ville det være allermest optimalt, hvis man kunne have krydsningskøerne for sig selv i en afdeling med mindre sengebåse. På den måde kunne man eliminere et af de største problemer med håndteringen af krydsningskøer, mener han.
- Problemet er jo, bare at krydsningskøer tæller som tung race, så man må ikke bygge en stald til mindre køer. Stalden skal opfylde de mål som en stald til tung race, fortæller Sara Petersen.
De små krydsningskøer får for meget foder
En anden udfordring er fodertildelingen. Nogle af krydsningskøerne bliver størrelsesmæssigt lige som jerseykøer, men da de går sammen med de renracede, bliver de fodret som store dyr. Det gør ifølge Morten Christensen, at de får lige rigeligt med foder.
- Det ville være mest optimalt, hvis vi kunne opdele krydsningskøerne fra de renracede, forklarer han og uddyber:
- På den måde kunne vi have de små køer i en stald og fodre dem mere præcist samtidig med, at vi måske kunne indrette stalden lidt mere efter køernes størrelse.
Grunden til, at han ikke vælger at opdele køerne i den gamle stald med malkegrav og den nye med robotter er, at han mener, han får mere ud af at kunne malke problemkøerne i malkegraven.
- Hvis køerne kommer under to malkninger pr. dag, flytter vi dem over til malkegraven. På den måde får vi det bedste resultat og færrest problemer med robotterne. Så det ønsker vi ikke at lave om på, selvom det kunne give mening at dele dem op, siger Morten Christensen. ?
