Et kommende velfærdsindeks skal give et billede af, hvordan dyrene har det i de danske husdyrbesætninger. Der er dog nogle udfordringer forbundet med at lægge de forskellige velfærdsmål sammen. Dette belyses i denne artikel gennem velfærdsvurderinger foretaget i 44 danske malkekvægsbesætninger ved hjælp af Welfare Quality-protokollen*.

Indtil for nylig har man, når man fra officielt hold har forholdt sig til dyrevelfærden i landbruget, mest fokuseret på de rammer, som dyrene lever under. Således drejer næsten al dyreværnslovgivning på landbrugsområdet sig om at stille krav til, hvordan dyrenes stalde og opholdsarealer indrettes, hvor tæt dyrene går, og hvordan de tilses og passes. Endvidere har der også været et vist fokus på avlen.

Der har dog været en stigende erkendelse af, at dyrevelfærd ikke kun er en funktion af de rammer, dyrene tilbydes, herunder de aspekter af pasningen som lader sig beskrive i en lov.

Dyr, som ikke adskiller sig avlsmæssigt, og som alle huses og passes i overensstemmelse med en given lovgivning, kan have en meget forskellig grad af velfærd. Der er ikke blot tale om forskelle mellem individuelle dyr, men også mellem besætninger. Således ser man eksempelvis dramatiske forskelle mellem malkekvægsbesætninger i forhold til haltheder og andre lidelser af betydning for køernes velfærd.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind