Der er ingen slinger i valsen hos Per Sørensen i Glejberg ved Varde. Når han mixer den daglige dosis mælkeblanding til kalvene, sker det via en brixmåler og et særligt skema udviklet af Stefan Dyrvig og Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening. Den nøjagtige og ensartede bland-ing sikrer ham, at fodringen er nøjagtig ens i næringsstofindhold fra spand til spand og fra dag til dag.
Det var netop dette værktøj, der indbragte Vestjysk Landboforening sølvmedalje for nyhedsprisen på Landsskuet i 2014.
Det er godt for Per Sørensens tegnebog og for kalvenes maver. Med en årsproduktion på 230 kalve, har kalvenes trivsel selvsagt stor betydning for bedriften, og fordelen ved brixsystemet, som han har brugt siden sommerferien, er synlig på to punkter:
- Vi ser meget, meget få tilfælde af diarre hos kalvene og en hurtigere tilvækst. Jeg vil anslå, at kalvene efter tre måneder er 15-20 kg tungere end tidligere, siger han.
Usikkerheden omkring tilvæksten skyldes, at Per Sørensen ikke har en vægt til nøjagtige vejninger af kalvene - der bruges øjemål og et målebånd, der ligeledes er afprøvet og godkendt til småkalve af Vestjysk Landboforening. En reel digital vægt står dog på ønskesedlen.
Management og råmælk
Netop diarre er et problem, der koster dyrt, fordi det i bedste fald resulterer i mistrivsel, som præger kalvene langt hen i deres opvækst, og i værste fald kan ende med døde kalve.
En opgørelse fra Videncentret for Landbrug viser, at fire til syv procent af alle fødte kviekalve dør indenfor de første 30 dage. Nogen komplet kortlægning af dødsårsagerne find-es ikke, men fokus er blandt andet rettet på management herunder råmælk og fodring-en i kalvenes første uger.
Per Sørensen fryser al råmælk-en ned i en råmælksbank - netop for at være sikker på hele tiden at have råmælk af den bedste kvalitet til de nye kalve. Hver kalv får otte liter mælkeblanding pr. døgn, mængden trappes løbende op. Efter de første syv uger får kalvene desuden specialfoder, som Per Sørensen for en stor dels vedkommende selv avler og blander - efter en vestjysk opskrift.
- Det var ikke fordi, vi havde markant store problemer med kalvedødelighed og diarre tidligere, siger han og tilføjer:
- Men vi synes alligevel, det godt kunne gå bedre, så vi tog en snak med Rikke Engelbrecht, der er specialrådgiver omkring kalve.
Efter snakken gik Per Sørensen i gang med det nye værktøj, brixmåling-er. En proces han selv kalder enkel og hurtig - og nok det mest revolutionerende i kalveholdet i nyere tid.
Sikker, hurtigt og let
På brixmåleren lægges nogle dråber sødmælk, og i løbet af et splitsekund aflæser måleren mælkens proteinindhold. Med det særlige skema i hånden kan Per Sørensen ud fra proteinprocenten, og de liter mælk han har i vognen, tilsætte mælkepulver og/eller mere væske, så det afsluttende produkt er en ensartet fodring hver eneste dag.
- Det primære er, at metoden sikrer mig en helt ens mælkeblanding fra gang til gang, men også at den er hurtig, siger han og fortsætter:
- Dernæst betyder det også meget, at selve brixmåleren er let at aflæse, ikke fylder meget og både kan tåle en tur på gulvet og i en spand vand.
Og netop denne brixmåler er undersøgt i samarbejde med Aarhus Universitet og lever fuldt ud op til de praktiske udfordringer, der er i det daglige.
Per Sørensen understreger samtidigt, at brixmåler og skema ikke er mere kompliceret, end at andre medarbejdere også kan bruge det, hvis han ikke selv er hjemme. Umiddelbart syntes han, at måleren var lidt dyr i indkøb - omkring 4.000 kroner - men mener nu, de penge er godt givet ud.
- I besætninger, der bruger mælkepulver, er der på en typisk ejendom typisk en årlig besparelse på 22.000 kroner - så investeringen må siges at være rigtig fornuftig. Og her er ikke medregnet tab af døde kalve, omkostninger til diarre med mere - udelukkende en besparelse på pulverforbruget, siger Rikke Engelbrecht.
Én dags diarre = 10 døgn senere kælvning
Skemaet er udviklet af Rikke Engelbrecht for Vestjysk Landboforening og blev tildelt sølv ved Landsskuets Nyhedspris 2014.
Hun pointerer, at det sætter sig spor senere hen hos kalvene, hvis de får mælkeblandinger, hvor proteinindholdet svinger fra dag til dag.
- For det første er det dokumenteret, at én diarredag forsinker kælvningsalderen med 10 døgn, siger hun.
Seks døgns diarre betyder altså, at kvien bliver to måneder ældre, før den kan indgå i produktionen. Derudover handler det om tilvækst - ganske som Per Sørensen har registreret.
- Hos både jersey og SDM ser vi tilvækst på op over 1,0 kg pr. dyr pr. dag. Det giver mere end en fordobling af dyrets fødselsvægt, når kalvene er to måneder gamle, siger Rikke Engelbrecht.
Og endelig handler det om dødelighed.
- Vi ved fra de landmænd, vi samarbejder med, at når mælkeblanding-en er præcis i mængde og præcis i næringsstofindhold overlever kalvene og er sunde og lette at arbejde med, fastslår Rikke Engelbrecht.
Alligevel er hun ikke helt tilfreds endnu, blandt andet arbejder hun med at videreudvikle konceptet.
- Der er stadig flere bjerge at bestige, før vi når derhen, hvor vi gerne vil, siger hun.
Meget drejer sig om, at fjerne de ting, der gør pasningen af kalvene bøvlet og besværligt. Det er typisk et arbejde, som først gøres, når malkningen er overstået.
- Hvor sjovt er det så at trampe ud i mudderet ved kalvehytterne en vintermorgen eller aften, spørger Rikke Engelbrecht.
Derfor mener hun, at jo flere bedre og sikre værktøjer, vi udvikler, des bedre hjulpen er landmanden. Og sandsynligheden for, at det bliver til virkelighed, er større, hvis værktøjet er simpelt.
- Og dette er virkelig simpelt, fastslår Rikke Engelbrecht. ?
