Arla tester potentiale for regenerativ mælkeproduktion

Med hjælp fra sine andelshavere indleder Arla nu to konkrete tiltag for at høste mere data og viden om, hvordan mælkeproduktion kan være med til at forbedre jordkvalitet, kulstofbinding, vandkvalitet og bio- diversitet igennem regenerative landbrugsmetoder.

24 testgårde i fem lande

Det første skridt er at etablere et pilotprogram i samarbejde med eksperter inden for regenerativt landbrug fra FAI Farms, en førende forsknings-, data- og konsulentvirksomhed inden for landbrugsfødevare- sektoren, og andre ekspertorganisationer. Fire danske Arla-landmænd samt 20 andre fra Storbritannien, Sverige, Tyskland og Holland har indvilget at afprøve og dokumentere påvirkningen fra regenerativ mælkeproduktion over en periode på fire år. Gårdene er en blanding af konventionelle gårde, hvor køerne enten er på græs eller i stalde, samt økologiske gårde. Bedrifterne vil modtage undervisning og vejledning i at anvende forskellige regenerative metoder og vil hjælpe med at indsamle data til at forstå, hvilken effekt metoderne kan have på jordens sundhed, kulstofbinding, biodiversitet, økosystemprocesser, landbrugets rentabilitet og landmandens trivsel.

Alle indsamlede erfaringer og data skal opbygge Arlas viden om, hvordan regenerative metoder kan anvendes på forskellige typer gårde i Europa, og hvordan de påvirker vores klima og natur.

- Som landmandsejet mejeriselskab har vi en kæmpe interesse i at forstå, hvordan vi kan reducere den negative påvirkning og optimere den positive påvirkning fra mælkeproduktion. En række landmænd i vores selskab har udforsket regenerative landbrugsmetoder i nogen tid. Båret frem af deres motivation har vi besluttet at vise en bredere tilgang til dette som andelsselskab, anført af de økologiske landmænd og en gruppe landmænd, der stiller deres gårde til rådighed, siger bestyrelsesmedlem i Arla og formand for Arlas Økologiske Råd, Janne Hansson.

Vil styrke biodiversiteten

Næste skridt er en forpligtelse fra Arlas 916 økologiske landmænd, der tilsammen står for en årlig produktion på 1.000 millioner kg økologisk mælk, svarende til verdens største økologiske mælkepulje.

Fra i år vil de foretage årlige egenkontroller og registrere hvilke aktiviteter på gården der fremmer biodiversitet.

Derudover vil de indsamle jordprøver, som vil blive analyseret af et tredjepartslaboratorium og danne udgangspunkt for jordens kulstofbinding. Desuden skal de økologiske landmænd garantere, at en række tiltag vedrørende jordens sundhed og biodiversitet sættes i gang på gårdene og de vil få adgang til et klimakatalog med oplysninger om, hvordan forbedringerne kan måles og håndteres. Fra 2022 vil de også foretage egenkontroller på jordens sundhed ved at teste blandt andet jordens lugt, gravnings- evne og antallet af regnorme. Al data fra dette arbejde vil blive samlet for at skabe bedre forståelse for processerne.

Behov for definition og data

Regenerativt landbrug har de seneste år høstet stor opmærksomhed fra producenter, detailhandlere, forskere og forbrugere som et af svarene på den dobbelte krise med klimaforandringer og tab af biodiversitet.

Der er generel enighed om, at forbedring af jordens sundhed og biodiversitet er centrale elementer i regenerativt landbrug, men der er ikke blevet fastlagt en universel definition af tilgangen endnu. Desuden findes der meget få videnskabelige eksempler på regenerative metoder på mælkebedrifter i Europa, som landmændene kan bruge som rettesnor. Arla ønsker derfor at bidrage ved at fylde datahullerne ud med erfaringer og viden fra sine andelshavere.

- En central årsag til, at vi ønsker at udforske regenerativt landbrug, er, at vi kan høste datadrevet doku- mentation fra anvendelse af regenerative metoder på mælkebedrifter. Mens vi arbejder målrettet på at reducere vores klimapåvirkning, er den positive effekt, vi kan skabe som jordforvaltere, endnu ikke blevet videnskabeligt efterprøvet. Med dette projekt ønsker vi at sikre mere forskningsbaseret viden for at gøre det muligt for mælkeproducenterne at vælge de rigtige tiltag for fremtiden, siger Janne Hansson.