Lyt til artiklen:

Tyske privatmejerier scorer kassen

00:00
Hastighed: ???x
03:23

Hvor bliver pengene af? Sådan har mange mælkeproducenter spurgt sig selv, når de ser prisen på en liter sødmælk i den lokale brugs. Samme spørgsmål stiller tyske mælkeproducenter sig, eller stillede sig, for nu har tyske "Milcherzeugergemeinschaft MEG Milchboard w.V." undersøgt sagen, så godt den lader sig belyse ud fra 10 års regnskaber fra 38 mejerier, 22 andelsejede og 16 privatejede.

Blandt de 10 største tyske mejerier med en indvejning på over trekvart milliarder kilo er der to mejerier, et andelsejet og et privat som præsterer pæne værditilvækster på den indvejede mælk på 225-400 øre pr kilo, mens alle øvrige ligger mellem 0 og 110 øre som gennemsnit i hele perioden, skriver LDM i sit nyhedsbrev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mejerierne i mellemgruppen med indvejning på 100 - 500 millioner kilo årligt har dels forbedret sig i den betragtede periode fra 2009 til 2019, men det iøjnefaldende resultat er, at alle 9 andelsmejerier i gruppen ligger i bunden med tilvækstværdier på 0 til 75 øre pr kg, mens 11 privatejede mejerier præsterer mellem 40 og 485 øre pr kg i værditilvækst.

Afregner de højt indtjenende mejerier så en bedre pris for mælken? Nej, undersøgelsen viser, at alle 38 mejerier afregner en gennemsnitspris plus/minus 15 øre.

Hvor bliver pengene så af?

MEG Milchboards analyse viser, at andelsmejerierne henlægger og afskriver omkring 40 øre om året plus/minus. Blandt de privatejede mejerier, er en del som tydeligvis kun tjener til dagen og vejen, men 6 ud af de 16 private mejerier henlægger og afskriver 75 øre pr kilo eller mere og et enkelt mejeri stikker helt af med en gennemsnitlig årlig henlæggelse og afskrivning på over 3,50 kroner.

Næsten halvdelen af den tyske mælkeproduktion på omkring 35 milliarder kilo forarbejdes i de fire største mejerier, som alle er andelsejede. De forklarer deres middelmådige præstation med, at store, overskydende leverede mængder skal "bortskaffes" i form af billige bulk produkter. Overskudsmælken opstår på grund af mejeriernes aftagepligt, forklarer de.

Privatejet eller andelsejet

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter spørger også af og til, hvor pengene bliver af, og de har også læst rapporten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man kan jo konkludere, at de store tyske, andelsejede mejerier ikke har formået at forbedre sig gennem 10 år, kommenterer Christen Sievertsen, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter. Han mener dog ikke at privateje nødvendigvis er vejen frem.

- Det kan man ikke konkludere ud fra rapporten. Nogle private mejerier lever tydeligvis kummerligt, mens andre scorer kassen uden at dele overskuddet med producenterne. De afregner tilsyneladende kun den nødvendige pris for at få mælken, og "den nødvendige pris" fastsættes af de store andelsmejerier, som indrømmer, at de indvejer for meget mælk til at kunne afregne en bedre pris, siger han.

- Det er jo præcis den situation LDM forsøger at komme ud af ved at foreslå, at afregning i hvert fald i lavprisperioder foregår efter en A-B-model for at reducere mejeriernes overskud af mælk, som i hvert fald de tyske mejerier indrømmer kun kan afsættes til lav pris, siger Christen Sievertsen, LDM.