Udendørs svineproducenter rykkede indenfor

Udendørs svineproduktion var i fokus til en temadag tirsdag i Billund, hvor Seges Svineproduktionen og Svinerådgivningen som arrangører indtog Sagros lokaler. Og det duftede lidt af kongres på den traditionelle facon, idet dagens arrangement blev afholdt med fysisk fremmøde - som noget nyt, fristes man næsten til at sige.

Som adgangskrav skulle alle deltagere kunne fremvise en negativ coronatest, dokumentation af påbegyndt vaccination eller endt sygdomsforløb, og det havde 79 deltagere, indlægsholdere og arrangører tilsyneladende kunne. Et meget passende tal, idet arrangementet havde en begrænsning på 80 deltagere.

Allerede inden temadagen gik i gang, var flere deltagere i gang med det, der besværliggøres ved de virtuelle modparter, nemlig snak. I chatten på et webinar kan man ikke lige tale om løst og fast med sidemanden, men det fik deltagerne altså mulighed for her.

- Jeg bliver desværre nødt til at ødelægge den gode stemning et øjeblik, sagde direktør i Svinerådgivningen, Kjeld Askjær, da arrangementet for alvor gik i gang.

Han gennemgik herefter dagens program, der blandt andet bød på indlæg om græsprotein og fravænning uden zink, soens sundhed og betydning for pattegrisedødelighed og klimatanker fra en økologisk svinebedrift.

En klimaneutral gris

Gustaf Bock fra Danish Crown lagde hårdt ud med at sige, at den klimaneutrale gris ikke findes. Hans oplæg om den klimaneutrale gris havde fokus på, at forbrugerne i stigende grad efterspørger et mere klimaneutralt kødprodukt.

Selvom den klimaneutrale gris ifølge Gustaf Bock ikke findes, så kunne han fortælle, at den egentlig skal være fundet i 2050, og man skal være halvvejs i 2030. Det er nemlig noget, forbrugeren efterspørger.

Helt konkret vil man forsøge at måle, hvor stort et klimaaftryk, et kødprodukt har fra jord til bord. Og indsatsen skal gøres netop hos dagens deltagere.

- Hvis vi skal gøre den klimaneutral, skal det jo komme fra jer landmænd, sagde Gustaf Bock med henvisning til, at størstedelen af belastningen stammer fra landbruget.

Gustaf Bock fra Danish Crown under sit indlæg. Foto: Jesper Krogshave

Han fremviste her fire skridt, der skal bane vejen for den klimaneutrale gris. Det drejede sig om reducering af udledning i hele produktionskæden, investeringer i grøn energi og grøn gødning, kulstoflagring i form af blandt andet plantning af skov og køb af klimakreditter i eksempelvis Brasilien.

- Når vi når de to første skridt, har vi nået vores delmål i 2030.

For landmændene er der også ting, der skal arbejdes på. Nogle af de elementer, man vil kigge på, er blandt andet gylleudslusning hver uge, reduceret foderspild, brug af nitrifikationshæmmere og så skal al gylle og dybstrøelse på biogasanlæg.

Efter Gustaf Bock gik Frank Oudshoorn, chefforsker i Seges Økologi Innovation, foran de lyttende. Han skulle fortælle mere om de konkrete klimaberegninger.

Chefforskeren afsluttede med at fortælle, at der i slutningen på året kommer et værktøj, så man på sin egen bedrift kan udregne sit eget klimaaftryk.

Økologisk innovation

For at give et billede af, hvad Seges Økologisk Innovation arbejder på i øjeblikket, gav Tove Seerup en kort gennemgang af en række forskellige projekter.

Blandt andet projektet "Wifi" - vinterfodring af søer - som går ud på at bruge restprodukter fra fødevareindustrien til fodring af søer. Indtil videre har man gennemført en række interviews med flere fødevareproducenter.

Forskningen arbejder på at finde markører for, hvor meget grovfoder en so har optaget, og hvordan det er blevet fordøjet, samt kortlægge potentialet for brug af restprodukter i fødevareindustrien. Målet er at finde en klimavenlig foderration gennem en høj andel af grovfoder, reduceret proteinniveau og med restprodukter.

- Indtrykket indtil nu er, at fødevareindustrien oplever en bøvlet lovgivning, hvis de vil afsætte deres restprodukter, for de skal registreres som foderproducent. Det giver mest mening, hvis restproduktet kommer fra nærområdet, forklarede Tove Seerup, der også pointerede holdbarhed og fordelingsnøgle mellem køber og sælger som barrierer for en god løsning.

- Der har været stor forskel på, hvordan vi er blevet modtaget. Generelt har de mindre virksomheder været mere åbne, mens de større virksomheder har meget travlt.

Hun havde desuden et par afgørende bemærkninger omkring, hvad der skal til, hvis projektet skal lykkes.

- For at dette kan blive en succes, skal virksomhederne forstå, at det kræver lidt ressourcer for at bruge restprodukter i foder. Samtidig skal landmanden overveje, hvad et restprodukt skal træde i stedet for, sagde hun.

Fravænning uden zink

Næste indlæg stod Kristian Knage-Drangsfeldt, der er produktionskonsulent i Vestjyllands Andel, for.

Fravænning uden medicinsk zink er en deadline, der rykker nærmere, og konsulenten gav her bud på, hvordan det går på de bedrifter, der er i gang med at fravænne uden medicinsk zink.

- Vi ser flere lykkes med mange ting, der er ikke rigtig nogen specifik opskrift, for vi har ikke en blanding, der løser problemet alle steder.

Ting, der kan hjælpe, er ifølge Kristian Knage-Drangsfeldt blandt andet at have en højere vægt ved fravænning, hvilket kan gøres ved at fravænne senere. Samtidig kan en forskelligartet kost med somælk, sofoder, pattegrisefoder og de rødder og planter, som grisen kan finde på marken også være behjælpeligt i processen.

Nyt projekt og erfaringer

Efter en velfortjent frokostpause, hvor snakken igen gik lystigt blandt deltagerne, var det igen tid til de sidste indlæg på dagen. Dyrlæge Jessie Kristoffersen fra Ø-Vet fik ordet, og hun skulle fortælle om soens sundhed og betydning for pattegrisedødeligheden.

Hun fortalte om en lang række faktorer for soen, der kunne have en negativ indflydelse på antallet af overlevende pattegrise. Det var blandt andet halthed, klovskader og infektion af knudeorm. Det er netop de faktorer, Jessie Kristoffersen vil forsøge at undersøge. Hendes projekt tager udgangspunkt i den kliniske tilstand for søer og dennes betydning for pattegriseoverlevelsen.

Sidste indlæg omhandlede erfaringer fra Nicolaj Pedersen, der har en økologisk svinebedrift. Deltagerne kunne under dette indlæg høre lidt om klima og udvikling på hans bedrift.

Nicolaj Pedersen luftede erfaringer og overvejelser med tiltag, der skal sænke klimaaftrykket på hans bedrift. Foto: Jesper Krogshave.

Nicolaj Pedersen har blandt andet indført, at hans søers fodring skal doseres. Tidligere kørte han med minilæsser og læssede af efter erfaring, men den nye praksis har sparet en del på antallet af foderenheder.

Han opfordrede desuden de lyttende til at komme i gang med at etablere træer på markerne. I fremtiden overvejer han tiltag som eldrevne køretøjer, opsætning af solceller og etablering af minivådområder.

Efter Nicolaj Pedersens indlæg sluttede temadagen af med en debatrunde, der tog udgangspunkt i udvikling af udendørs svineproduktion.