Automatisk oplæsning:

Dansk viden om mælkeproduktion eksporteres online til Kina

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Seges underviser forskere og studerende i en række aspekter af landbrugsproduktion. Her i maj er turen kommet til mælkeproduktionen.

Hvordan optimeres mælkeproduktionen? Den overordnede udfordring giver en række eksperter fra landbrugets videns- og innovationshus Seges svar på i et kursus-forløb special-designet til kinesiske forskere og studerende i branchen. Den kinesiske partner i samarbejdet er Chinese Academy for Agricultural Sciences (CAAS) en forskningsinstitution, der blandt andet rådgiver det kinesiske landbrugsministerium, skriver Seges.

Kurset er en del af et strategisk sektorsamarbejde mellem den danske stat og Kina.

Dansk viden og knowhow er unik

- Det er altid en fornøjelse at dele de erfaringer og den knowhow, vi har opbygget i Danmark, uden for landets grænser. Vi oplever altid en stor interesse for vores måde at drive landbrug på i Danmark - men også en kæmpe respekt for den ansvarlighed og omhu, vi har med i arbejdet. Landmandens adgang til nyeste viden, og måden den omsættes på gårdene er virkelig noget unik, som er en stor styrke for os i Danmark. Det skyldes ikke mindst vores danske tradition for et tæt samarbejde på tværs af værdikæden. Det er med til at gøre os så dygtige at andre helt naturligt kommer til os, når de ønsker at lære af de bedste, siger chefkonsulent, Torben Huus-Bruun som i Strategi & Vækst i Seges er ansvarlig for projektet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

At sikre adgangen til fødevarer er en topprioritet for den kinesiske regering, som også har fokus på at mindske spild i hele kæden fra jord til bord. Samtidig er der fokus på at sikre en velfungerende og effektiv mælkeproduktion, som samtidig har fokus på fødevaresikkerhed og kvalitet - alt sammen danske styrkepositioner gennem generationer.

På kurset undervises der i management - via blandt andet digitale værktøjer, både i stalden og i marken, noget som SEGES og Danmark også er anerkendt for ude i verden.

Fra mark til mælketank

Seges underviser på to online seminarer med overskriften "Fra mark til mælketank - hvordan optimeres fodring og mælkeproduktion". Opgaven løses af eksperter fra Seges HusdyrInnovation og Seges Strategi & Vækst i fællesskab.

De digitale muligheder udnyttes optimalt til selve kurset: Således er der indlagt to virtuelle besøg hos danske mælkeproducenter. De kinesiske kursister kommer på den måde til at se en dansk gård og møde en dansk mælkeproducent, selvom det på grund af covid-19 ikke er muligt at komme til Danmark.

Denne del af kurset afholdes over flere dage i sidste halvdel af maj.