Automatisk oplæsning:

Konkursbølgen fortsætter i Varde

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Nu har endnu en mælkeproducent i Varde Kommune indgivet konkursbegæring mod sig selv.

Inden for det seneste halve år er fem mælkeproducenter i Varde Kommune bukket under for konkurs. Den seneste er en mælkeproducent i Outrup, som ifølge JydskeVestkysten har 250 køer og beskæftiger to ansatte foruden ejeren selv.

Landmanden har selv indgivet konkursbegæring og er nu under konkursbehandling ved Skifteretten i Esbjerg.

Ifølge avisen er det Simon de Jong, der nu har kastet håndklædet i ringen. Nordea er bankforbindelse og største kreditor, oplyser JydskeVestkysten.