Lyt til artiklen:

Lelys 2020 bød på rekordstort salg

00:00
Hastighed: ???x
02:30

Hollandske Lely er kommet ud af 2020 med et - ifølge virksomheden selv - rekordstort salg.

I 2020 solgte Lely for 615 millioner Euro, hvilket er knapt 10 millioner Euro mere end i 2019.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stigningen er et resultat af den stigende globale indførelse af automatisering på mælkeproduktioner, skriver Lely i en pressemeddelelse.

Ud over en stigning i de etablerede markeder i Europa og Nordamerika, så man også en stigning i Asien og Latinamerika. Den primære årsag til denne stærke udvikling, er ifølge Lely successen med robotprodukter, specielt Lely Astronaut A5 malkerobotten. Ud over produkter til malkning, investerer et stigende antal landmænd også i Lelys automatiske løsninger til fodring og gødningshåndtering.

Derudover har en stigende andel af installerede robotter resulteret i en stor stigning i salget af forbrugsvarer og serviceydelser.

- 2020 har været et usædvanligt og dynamisk år. Som et "One Lely" team, har vi været ukuelige, fleksible og kreative, mens vi alle har stået over for Corona-pandemien. Det har været muligt for os, på en sikker måde, at fortsætte vores produktion i Maassluis i Holland og Pella i USA, og på den måde sikret, at vores forretning blev holdt kørende og at vores produkter stadig kunne blive produceret og serviceret, siger Andre van Troost, CEO i Lely.

- Selvom det ikke altid var nemt, er vi meget stolte af det engagement og den dedikation vores medarbejdere og Lely Center har udvist. Sammen har vi fortsat med at forsyne landmænd med vores innovative løsninger og serviceydelser. Vi vil gerne takke især landmændene for at udvise tillid til Lely. Vi føler os privilegerede over at arbejde i en sektor hvor de spiller en afgørende rolle med at brødføde verden, mens de producerer sikre og konkurrencedygtige mælkeprodukter af høj kvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om 2021 skriver Lely i årsrapporten:

- COVID-19 har vendt det globale marked for mælkeproduktion på hovedet. En stærkt reduceret efterspørgsel efter "to-go" mælkeprodukter har til en vis grad bragt forsyningen og efterspørgslen ud af balance, og havde en negativ effekt på den globale mælkepris. Stigende foderomkostninger reducerede rentabiliteten hos mælkeproducenter, hvilket forventes at fortsætte i den første halvdel af 2021, mens en forbedring er forventet i løbet af andet halvår i år.