Automatisk oplæsning:

Hvorfor skal kvægbrug lide rentedøden?

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Danske kvægbrug kommer ofte i økonomisk klemme, mener næstformand i Landbosyd, Ingrid van der Hengel.

Regnskabstallene, som blev præsenteret her i årets første måneder, var umiddelbart positive. Men de dækker over store variationer fra ejendom til ejendom, og den økonomiske klemme er fortsat en realitet herude.

Danske kvægfolk er dygtige og gør det generelt godt i staldene. Men ofte er finansieringsforholdene vidt forskellige, og det gør udslaget.

Mange hænger på en alt for stor bankgæld, hvor pengeinstitutterne tager sig godt betalt. Vi hører om kolleger, som presses af bankrådgivere og næsten ikke tager faglige beslutninger længere. Bankerne bestemmer, hvilken rådgivere, dyrlæger og foderkonsulenter, der skal tilknyttes, og omkostningen hænger på landmanden.

Hvordan kommer man ud af den spændetrøje? Ofte er der ingen mulighed for afdrag af betydning, investeringer for at forbedre produktionen er no-go, og situationen synes udsigtsløs.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Når en ejendom efter sådan et forløb sælges, bliver der høvlet af gælden, og typisk kommer en storinvestor på banen. Med kun realkreditbelåning er bedriften en helt anden businesscase. Landmanden kan blive direktør med fast løn og - måske - en lille anpart i selskabet.

De nye selskaber kan, uden bankgæld, producere til fornuftige penge og sætter dermed landmandsejede bedrifter i en dårlig konkurrenceposition. Vi bliver benchmarket på alle mulige parametre, og de nye selskaber hæver sandsynligt barren for os andre.

Det skal ikke komme så vidt. Ganske almindelige mælkeproducenter skal have mulighed for rimelige rentesatser og afdrag.

Værdiansættelse af landbrug skal lempes, så stalde ikke bliver gjort værdiløse efter for få år. Der bliver produceret meget mælk i mange ældre staldsystemer, hvor dyrevelfærd er i topklasse. Finanstilsynets krav betyder, at bankerne er nødt til at tage så meget som muligt fra landmanden.

Desuden skal Staten stoppe med at opkræve alt for høje renter via vækstfonden. Mine kolleger i Portugal kan få statslån til 2,65 procent - hvorfor skal den danske Vækstfonden have 10 procent?

Vækstfonden er vel sat i verden for at stimulere vækst....