Lyt til artiklen:

Tysk slagtesvinenotering stiger

00:00
Hastighed: ???x
01:07

Den tyske slagtesvinenotering stiger i dag med 10 cent til 1,40 € pr. kg (10,43 kr.).

Det skriver Danske Svineproducenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Slagteriernes efterspørgsel på det tyske slagtesvinemarked er stor for tiden. Udbudspuklen er afviklet, og den tyske interesseorganisation ISN beretter endda om, at efterspørgslen fra nogle tyske slagterier p.t. ikke kan dækkes helt. På den anden side er udbuddet af slagteklare grise faldende, dvs., at slagteriernes forsyningssituation sandsynligvis næppe bliver bedre i de kommende uger, skriver Danske Svineproducenter i sin markedsberetning.

Også på det europæiske kødmarked kan stigende priser konstateres. Forårstemperaturerne sørger for nye prispositive impulser og rykker fokus over på grillprodukter. Imidlertid må man ikke glemme, at gastronomibranchen fortsat er lukket i mange europæiske lande. Ikke desto mindre er tyske slagterier nødt til at betale mere for slagtesvinene, hvis man vil fylde slagtebåndene, skriver Danske Svineproducenter.