Landbrugsstyrelsen indfører et ansøgningsgebyr på 1.600 kroner, når man søger om tilladelse til kvægundtagelse.

Fra 2021 skal man betale ansøgningsgebyr på 1.600 kr., når man ansøger om tilladelse til at bruge kvægundtagelsesordningen. Gebyret skal dække Landbrugsstyrelsens omkostninger til kontrol med de kvægbrug, der benytter ordningen.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

EU har i 2020 godkendt forlængelse af kvægundtagelsesordningen frem til 31. juli 2024. Kvægundtagelsen giver kvægbrug mulighed for at bringe en større mængde husdyrgødning ud på markerne, end EU's nitratdirektiv ellers tillader.

Sammen med EU-godkendelsen af den danske kvægundtagelse, følger der krav om kontrol. Kontrollen skal sikre, at kvægbrug, der anvender undtagelsen, opfylder en række betingelser til gødnings- og arealanvendelse, der skal passe på miljøet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce