Lyt til artiklen:

Svinenoteringen holder prisen: Danish Crown skærer i slagtepuklen

00:00
Hastighed: ???x
01:48

Efter svinenoteringen på to uger faldt sammenlagt en krone per kilo forbliver prisen nu den samme, 9,30 kroner per kg, i uge 49.

Samtidig fortæller Danish Crown i en pressemeddelelse, at man er begyndt at indhente de mange grise, man har måttet udsætte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har haft to rigtig gode uger, hvor vi har haft en god, stabil drift og tilmeldinger, der ikke har været så høje, som vi har set det tidligere. Det betyder, at vi er kommet rigtig godt med, og selvom vi har 135.000 udsatte ud af denne uge, så forventer vi at tilmeldingerne i de kommende uger bliver af lavere vurderet ud fra den gennemsnitlige slagtevægt på slagterierne, siger Nicolaj Nørgaard, der er daglig leder i Danish Crown Ejerservice.

Derfor er han også optimistisk, når han kigger frem mod helligdagene omkring jul og nytår.

- Jeg tror på, at vi får slagtet op til jul, medmindre der kommer nogle uforudsete driftsforstyrrelser eller ekstraordinære, ikke-eksporterede grise ind på slagterierne, som vi ikke har fået besked om via vores indberetninger.

De seneste uger har trukket veksler på andelshavernes tålmodighed, og Nicolaj Nørgaard glæder sig over det gode samarbejde mellem Centralplanlægningen og andelshaverne.

- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende i forhold til vores planer, når vi kommer så langt bagefter, som det har været tilfældet de seneste uger. Det har været ekstraordinære omstændigheder, som har bragt os i den situation, men nu er vi tilbage på rette spor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig forventer han, at perioden efter jul bliver mindre problematisk.

- Med etableringen af aftenholdet i Ringsted lige efter nytår forventer vi, at vi hurtigere kan nedbringe antallet af udsatte grise efter helligdagene, så vi kommer tilbage på normal drift indenfor en overskuelig periode.