Lyt til artiklen:

Selvkørende fuldfodervogn sparer diesel og mandetimer

00:00
Hastighed: ???x
04:24

På Skralborg har de seks ansatte styr på både besætningen og selve bedriften nordvest for Viborg. Før blev foderet kørt i stalden med en bugseret 40 kubikmeter fuldfodervogn. Men i dag er traktor, fuldfodervogn og læssemaskinen skiftet ud med en enkelt 19 kubikmeter Siloking fuldfodervogn.

Skralborg har 270 årskøer med opdræt, 275 hektar jord og 45 hektar skov. Alle årskøer er samlet på gården ved Viborg og passes af seks ansatte - hvoraf de tre er elever.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beslutningen om at udskiftet den gamle fodervogn til en selvkørende Siloking på Skralborg blev taget ud fra besparelser på læssetid, foderspild og brændstofforbrug.

- Brugervenligheden på vores Siloking er høj, og det er nemt at blive sat ind i funktionerne. Der er få knapper, der tydeligt indikerer funktionen. Der er ikke så meget at være i tvivl om med frem og tilbage. Kameraet er godt, fordi det er nemt at bruge, nemt at rengøre og sidder på et brugbart sted, fortæller Lasse Pedersen, ansat på Skralborg.

Han fremhæver den gode synlighed rundt om maskinen.

- Det er nemt at se, hvor meget foder der bliver læsset af, og der er på skærmen en indikator for, hvor meget lågerne er åbne, fortæller Lasse Pedersen.

Medarbejderne på Skralborg er enige om, at fuldfodervognen betyder stor effektivitet i fodringen.

- Der er forskel på græs og majs, hvilket type græs det er, og om det er vådt eller tørt. Men uanset foderet, synes vi det er nemt at få læsset en masse foder i vognen i en fart, siger medarbejderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidsbesparelse

De seks ansatte kører alle den selvkørende fuldfodervogn. Derfor er det vigtigt, at alle mand kender og bruger maskinens funktioner på samme måde.

Tidligere kunne dagens to læs foder klares på tre timer, inden alle maskiner var fundet frem, og der var blevet læsset. I dag med den selvkørende fuldfodervogn kan de to læs til køerne klares på én time. Goldkøerne tog før 1,5 time at blande til, i dag tager det 40 minutter. Det er en daglig besparelse på 2 timer for køerne og 50 minutter for goldkøerne.

- Før var der meget spildtid med at skulle hente og gå mellem maskinerne. Med en selvkørende henter vi maskinen og kan gå i gang med det samme, fortæller driftsleder Stine Kristensen, der i mellemtiden har skiftet sin stilling på Skralborg ud med en tilsvarende driftslederstilling på Lykousminde i Løgumkloster.

rich-media-4
Med en selvkørende fuldfodervogn fra Siloking er fodret ensartet fra start til slut i fodringen. Pressefoto: Brd. Holst Sørensen.

Komfort og høj foderkvalitet

Medarbejderne på kvægbedriften fremhæver den gode komfort i maskinen.

- Det betyder meget at det er en behagelig maskine at sidde i, for når først maskinen er læsset og derefter tømt, så bliver næste læs læsset med det samme. Det er dejlig nemt, og jeg føler man sidder godt i den, siger lasse pedersen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere fodrede medarbejderne på Skralborg med en 12 år gammel 40 kubikmeter bugserede RMH foderblander med tre snegle, som blev læsset med rendegraver og traktor.

- Vi kan også mærke, at vi slet ikke bruger den samme mængde diesel. Den selvkørende tanker vi en gang i ugen, så har den brugt 170 liter diesel. Hvor vi før tankede fodervognstraktoren og rendegraveren mindste en gang i ugen kun ved at læsse foder, fortæller Lasse Pedersen, ansat på Skralborg.

- Fodervognstraktoren tog godt og vel 350 liter. Det er væsentlig mere besparende, når man har forholdene til det. Det har vi her hvor græs stakken og majsstakken ligger ved siden af hinanden. Det eneste vi skal have hentet, er græsset til kvierne ned på marken, som vi henter hver anden dag. Og det er overkommeligt, da vi alligevel har en mand i rendegraveren, fortæller Lasse Pedersen.

Brd. Holst Sørensen, Ribe, har siden 2019 haft import af Siloking-programmet af fodervogne og selvkørende fodervogne.

Frank Johansen, salgskonsulent hos Brd. Holst Sørensen, oplever store interesse for Siloking, både på de selvkørende og på vognene. Han fortæller, at det er mælkeproducenter i alle størrelser bedrifter, der køber Siloking.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den selvkørende fuldfodervogn findes også som el-drevet i 8,10 og 14 kubikmeter, men den kan ikke læsse foderet.

Salgskonsulenten fortæller at den tyske fabrik sidste år rundede produktionen af 2000 selvkørende vogne på fabrikken. Samlet har Siloking solgt 27.000 enheder til landbrug over hele verden.