Lyt til artiklen:

Danske Svineproducenter: Mange risikerer at brænde inde med grise

00:00
Hastighed: ???x
01:30

Hvordan står man, hvis man har en kontrakt med en tysk eller en polsk aftager, som efter svinepestens effekt på markedet ikke kan tage imod grisene?

Skidt, fortæller formand for Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der er desværre mange kontrakter med force majeure, særligt efter corona. Så det er sådan set ens eget problem at få afsat grisene. Det er svært at tro, at man kan hænge en polsk eller tysk aftager op på en erstatning, siger han.

- Så selv om man har en aftale, risikerer mange at brænde inde med grisene, siger han.

I Danske Svineproducenters ugenyt opfordrer man også myndighederne til at være "smidige", når det kommer til overfyldte stalde.

Svært at finde løsninger, når markedet er i knæ

Derfor kan man enten vente og håbe, at man kan få en højere pris for grisene, eller man kan sælge dem billigt, men dermed også slippe hurtigere af med dem.

- Landmændene står i forvejen med pladsproblemer, og grisene vokser op mod 800 gram om dagen. Så hvis de går to uger i staldene, og de kommer til at veje 40 kg, vil ingen udenlandske aftagere købe dem, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Kim Heiselberg findes der ingen løsninger lige nu.

- Grisemarkedet er i den grad reguleret af udbud og efterspørgsel, og når markedet er i knæ, er det svært at finde løsninger. Det er kun prisen på grise, der regulerer, om de bliver afsat, siger han.