Filosofien hos Rick van Heesch er, at der skal bruges meget få mandetimer pr. ko, og han har opnået mange fremskridt ved at benytte robotternes data i det daglige management.

Hos van Heesch Dairy Partnership I/S ved Skive er der fokus på at bruge så få mandetimer som muligt pr. ko. Og centralt i den strategi er de 10 Lely-robotter af den nyeste A5-model, som står for malkningen af de 650 årskøer.

Ud over den praktiske side med malkningen, leverer robotterne også et omfattende datagrundlag, som bidrager til styring og optimering.

Der har været malkerobotter på bedriften siden 1999, men de gamle A2-modeller var efterhånden mere end udslidte, da de nye tog over for et års tid siden.

Rick van Heesch fortæller om store udfordringer med at holde de gamle i drift til sidst. Der var blandt andet meget service på dem, og der var også en del begrænsninger på grund af den gamle teknologi i robotterne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Til sidst var vi trætte af de gamle robotter, men jeg var ikke i tvivl om, at det skulle være genvalg til robotter, for alene en investering i en malkestald ville være meget dyr, siger Rick van Heesch.

Mange fordele

I oplægget til banken forud for den betydelige investering i de 10 nye robotter kalkulerede van Heesch med en række fordele som el-besparelse, lavere serviceomkostninger og en ydelsesstigning på 1,5 kg. Men allerede nu er ydelsen steget med det dobbelte.

Og listen over gevinster viste sig hurtigt at være meget længere.

rich-media-1
Hver ko malkes i gennemsnit 2,9 gange i døgnet. Gennemsnitstallet omfatter også data fra de to robotter, der bruges til indmalkningen. Foto: Rasmus Dalsgaard.

- Hver gang, jeg opdagede en fordel, skrev jeg den på et A-4-ark, og da jeg nåede bunden af papiret, måtte jeg vende arket og fortsætte på bagsiden, fortæller Rick van Heesch.

Han nævner eksempelvis, at der er lavere udgifter til kemi, malkningen er bedre og renere, færre køer skal hentes ind, og der er færre stop og problemer.

- Alt kører bare nu, og det daglige tidsforbrug er meget mindre, siger han og lægger ikke skjul på, at han var godt og grundigt træt af de gamle, slidte robotter.

- Der var meget service på dem, og de gav meget ekstra arbejde. Skiftet har givet mange flere fordele, end vi havde regnet med. Alt kører bare nu, siger Rick van Heesch.

Bedre styring

Ifølge Rick van Heesch giver de nye A5-robotter et meget bedre grundlag for at styre besætningen.

- Vi får mange flere data, så vi har en bedre observation af køerne og kan gribe hurtigere ind, fortæller han.

Bedriften har i kraft af robotterne et omfattende datagrundlag, og har ikke været med i ydelseskontrollen i 15 år. Det er robotterne, som overvåger køerne og leverer det datagrundlag, som Rick van Heesch bruger til at styre besætningens celletal, insemineringer og forebyggelse af sygdom.

rich-media-2
Rick van Heesch får stort udbytte af at studere data fra bedriftens 10 malkerobotter. Foto: Rasmus Dalsgaard.

- Så snart koen æder færre minutter mindre og tygger drøv i færre minutter, skal man tage affære, og så kan mange problemer forebygges, fortæller Rick van Heesch.

Han fremhæver også, at data fra de nye robotter betyder, at drægtighedsprocenten er steget.

- Drægtighedsprocenten var før omkring 25 procent. Nu har den rundet 45 og skal nok komme over 50, siger Rick van Heesch.

- Det er dataenes fortjeneste, og det har betydet, at vi kan skubbe første inseminering fra tidligere 40-60 dage til nu 60-80 dage, fortæller han.

Han registrer nu bare første brunst uden at begynde inseminering så tidligt. Det gjorde han før på grund af den lave drægtighedsprocent.

Celletal kan styres

Celletallet var også blevet et problem i de gamle robotter, men i de nye robotter kan Rick van Heesch styre niveauet.

- Her kan jeg frasortere mælk med højt celletal og bruge det til kalvene. Målet er at ligge under 200.000, fortæller han.

Han tilføjer, at de daglige data tydeligt viser, at nogle kører ryger op og ned i celletal.

- Hvis vi var med i ydelseskontrollen, var det ikke sikkert, at vi spottede dem, fordi kontrollen måske foregår hver gang, celletallet er nede. Jeg finder selv de køer, der laver hop, og de køer, der er celletalskøer, skal bare ud, siger Rick van Heesch.

Efter de nye robotters indtog har han heller ikke længere problemer med yverbetændelse.

- Det var et problem det sidste år med de gamle robotter, fortæller han.

Robotterne er opstillet to ved siden af hinanden i sektioner med 130 køer i hver.

Få arbejdstimer

Bedriftens 650 køer plus kvieopdræt og 450 hektar passes af selskabets ejere, Rick og Han van Heesch samt tre fastansatte og en elev samt en skoledreng plus brødrenes far, som stadig hjælper til.

- Vi laver selv alt markarbejdet, som min bror står for, fortæller Rick van Heesch.

- Ydelsen ligger på 10.800 kg EKM, og målsætningen er 12.000 kg pr. ko.

- Når man har robotter, skal man huske, at man ikke skal have for mange ansatte, så vi bruger ikke mange mandetimer pr. ko. De skal passe sig selv, og så kan man ikke forlange mere mælk, mener Rick van Heesch.

Kælvning og indmalkning bruges der heller ikke meget tid på.

- Det skal foregå på naturlige præmisser, og køerne skal selv finde ud af det, mener Rick van Heesch.

- Nykælverne oplæres i to robotter i opstartsafdelingen i en uge eller to, inden de flyttes til den store kostald. De får kun græs og majs som opstartsfoder. De får kraftfoder, men ikke i kvierationen. Og laktationen startes med en goldkoblanding, fortæller Rick van Heesch.

Køerne indleder således laktationen uden et stort pres. Ved første malkning giver de ifølge Rick van Heesch typisk kun fire-fem kg. Mælk, og de når først topydelse efter en måned.

rich-media-3
130 af besætningens køer er jersey, fordi de fulgte med købet af en bedrift i 2013. Det giver særlige udfordringer at passe jersey-køer, men nu følger Rick van Heesch, at han har lært det. Foto: Rasmus Dalsgaard.

- De to robotter er isoleret set for dyre til indmalkning, men det betaler sig fuldt ud, fordi de øvrige robotter kan udnyttes mere effektivt, siger Rick van Heesch.

Forberedelsen til laktationen begynder i øvrigt en uge før kælvning med en urinprøve fra koen, hvor der måles pH-værdi.

- Hvis den ikke er i orden, så er foderet ikke surt nok. Det er foderblandingen, der bestemmer, om køerne får mælkefeber, siger Rick van Heesch.

Derfor forsures foderet også systematisk tre uger før kælvning.

- Mælkefeber er ensbetydende med en ødelagt laktation. Holstein kan komme nogenlunde igen, men jersey er helt væk efter mælkefeber, siger han.

Med forsuret foder og urinprøver bliver det ifølge Rick van Heesch let at passe køer.