Lyt til artiklen:

Seks udbrud af ASF i Tyskland

00:00
Hastighed: ???x
01:25

Der er fundet seks vildsvin inficeret med ASF i det østlige Tyskland i regionen OderSpree. Disse seks nye ASF-fundet i vildsvin blev fundet i det allerede afgrænsede, inficerede område, som er defineret i Kommissionens gennemførselsafgørelse fra 11. september 2020.

Fødevarestyrelsen vurderer fortsat, at den samlede risiko for smitte med ASF til danske svinebesætninger på baggrund af ASF fund i et vildsvin i det østlige Tyskland er meget lav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at opretholde det meget lave risikoniveau for overførsel af smitte til danske svinebesætninger gør Fødevarestyrelsen opmærksom på følgende regler:

- Transportmidler, der har transporteret svin i udlandet, skal rengøres og desinficeres efter aflæsning af svin.

- Svin må ikke fodres med madaffald. Desuden anbefaler Fødevarestyrelsen, at man venter 48 timer, før man kommer i danske besætninger, i tilfælde af, at man har været i kontakt med landbrugsdyr i udlandet, for at udelukke, at man medbringer dyresygdomme til Danmark.

- Fødevarestyrelsen anbefaler også, at man er særligt opmærksom på ikke at bringe smitte via udstyr inkl. tøj, skydestok, våben, støvler, jagthund, kød og jagttrofæer til Danmark, hvis man har været på jagt i udlandet.