Arlas acontopris for konventionel mælk forbliver uændret fra 1. september 2020, skriver Arla i en pressemeddelelse.

Derfor vil Arlas acontopris for konventionel mælk af førsteklasses kvalitet baseret på GMO-frit foder, hvor medlemmet har indsendt data for både Arlagården Plus og Klimatjek, være 243,0 DK øre/kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arlas acontopris for økologisk mælk forbliver uændret fra 1. september 2020. Derfor vil Arlas acontopris for økologisk mælk af førsteklasses kvalitet, hvor medlemmet har indsendt data for både Arlagården Plus og Klimatjek, være 303,6 DK øre/kg.

Som forventet har råvaremarkedet været relativt stille hen over sommeren, idet efterspørgslen har stabiliseret sig efter den første bølge med opbygning af lagre.

Stigningen på GDT-auktionen i juli er nu stoppet, og priserne er tilbage på samme niveau som i slutningen af juni. Både det konventionelle og økologiske marked er tøvende, idet man afventer at se omfanget af den økonomiske påvirkning efter covid-19-nedlukningerne.

Markedsoversigt

Mælkeproduktionen i EU i juni var 1,2 % højere end i juni sidste år, hvilket giver en vækst år til dato på 1,8 %.

Alle større mælkeproducenter har haft positiv vækst det seneste år. Efter en stærk start på året er mælkeproduktionen i USA aftaget de seneste par måneder, og i juni var der kun en stigning på 0,4 % i forhold til sidste år. I andre store eksportlande, NZ, Australien og Sydamerika, ses også stærk vækst i juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Generelt har det været en stille sommer på råvaremarkedet. En kortvarig efterspørgsel efter mælkepulver fik GDT til at stige i juli, men dette var allerede vendt, da vi nåede august.

Markedsstemningen er usikker, idet man afventer hvor meget de forskellige nedlukninger har påvirket økonomierne rundt omkring i verden.

Ostemarkedet er faldet til ro efter den første efterspørgsel med henblik på at genopfylde lagrene, efterhånden som nedlukningerne ophørte i Europa og andre lande.

Priserne har været stabile, og priserne på mozzarella og gul ost har fulgt hinanden hen over de stille sommermåneder.

Resultatet af den seneste GDT-auktion blev et fald i priserne på både sødmælkspulver og skummetmælkspulver, idet den tilgængelige mængde er øget. Faldet er dog stadig kun sket i forhold til priserne i slutningen af juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kina er fortsat en stærk aftager på markedet, selv om efterspørgslen andre steder er faldende som følge af den lavere værdi af USD (som især rammer MENA) og dårligere økonomiske prognoser, skriver Arla.

På trods af lavere efterspørgsel efter smør og færre eksportmuligheder på grund af den lavere efterspørgsel har priserne været stabile, hvilket skyldes øget efterspørgsel efter fløde som følge af større efterspørgsel efter frisk fløde og relaterede produkter på detailmarkedet i Centraleuropa.

Det forventes, at den europæiske smørproduktion vil være højere i år, og meget af den yderligere produktion er hidtil blevet oplagret privat. Dette vil komme på markedet ved udgangen af året.

Eurolandenes aftale om en genopretningsfond på 750 mia. sammenholdt nye økonomiske data, der tyder på en relativt stærk genopretning efter krisen - i juni var detailhandlen tilbage på samme niveau som før pandemien - har styrket EUR i forhold til både USD og GBP.