Gennem coronatiden har Danske Svineproducenter igen og igen skullet mane skrækscenarier om smitte med covid-19 fra grise til mennesker i jorden.

- Skrækscenarierne har især været iscenesat af Greenpeace, radikale veganere og andre på de sociale medier. Et videnskabeligt studie, der viser, at grise ikke kan smittes med covid-19, har vi highlightet igen og igen. Det fremgår også af vores FB-side, skriver Danske Svineproducenter i deres ugenyt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men ikke nok med det - hollandske og amerikanske myndigheder har også testet svinebesætninger - naturligvis også uden af finde covid-19. Derfor er det simpelthen under lavmålet, når overlæge i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos bringer samme mistanke til torvs. Det gjorde han for nylig med et debatindlæg i Politiken med titlen "Hold øje med svinet". Et debatindlæg, som efterfølgende også er bragt på gylle.dk, siger Per Badum, direktør i Danske Svineproducenter.

- Det er uacceptabelt, at en professor på den måde misbruger sin titel til at lægge et helt erhverv for had på et så useriøst grundlag. Desværre er det altså næsten en uendelig opgave at være med til at fortælle den brede befolkning, at covid-19 ikke kan smitte grise, siger direktøren.

Danske Svineproducenter henviser til en videnskabelige undersøgelse om covid-19 og smitte.