Arlas acontopriser for konventionel og økologisk mælk falder med 0,75€c/kg for juli 2020, bortset fra den britiske pris på økologisk mælk, der falder med 1,5€c/kg, skriver Arla i en pressemeddelelse.

Arlas acontopris for konventionel mælk falder med 5,6 DK øre/kg fra 1. juli 2020.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor vil Arlas acontopris for konventionel mælk af førsteklasses kvalitet baseret på GMO-frit foder, hvor medlemmet har indsendt data for både Arlagården Plus og Klimatjek, være 243,0 DK øre/kg.

Arlas acontopris for økologisk mælk falder med 5,6 DK øre/kg fra 1. juli 2020. Derfor vil Arlas acontopris for økologisk mælk af førsteklasses kvalitet, hvor medlemmet har indsendt data for både Arlagården Plus og Klimatjek, være 303,6 DK øre/kg.

Efter de lave priser i marts og april er råvarepriserne begyndt at stabilisere sig i de sidste par uger, men på niveauer, der stadig er lavere end før covid-19-perioden.

Efterspørgslen er stadig usikker, nu hvor landene begynder at åbne igen, men stadig med restriktioner på forskellige niveauer. Lavere priser og usikkerhed påvirker fortsat markedet.

Det britiske øko-marked oplever en ubalance mellem udbud og efterspørgsel ud over usikkerheden omkring covid-19, der påvirker markedet negativt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andre økologiske markeder er forblevet stabile, selvom de lider under samme usikkerhed i forbindelse med covid-19 som resten af mejerimarkedet.

Markedsoversigt

Som forventet faldt mælkeproduktionen i Europa i april efter den stærke start på året. Månedens produktion steg med blot 0,4 %, hvilket fik ÅTD-væksten til at falde til 2,3 %, inklusiv påvirkningen fra den ekstra dag i februar.

Råvaremarkederne er begyndt at stige, og det er tidligere end forventet, selvom priserne lige nu stabiliserer sig på niveauer, der fortsat er lavere end før covid-19-perioden. Kun prisen på skummetmælkspulver er lige nu højere end på samme tid sidste år, hvilket alene skyldes, at sidste års pris var på vej op efter historisk lave niveauer, skriver Arla i pressemeddelelsen.

Ostepriserne, både gul ost og mozzarella, er steget nu da foodservice og lignende afsætningsmarkeder begynder at åbne igen efter nedlukningerne.

Mens den langsigtede prognose tilsiger prisstabilitet, forventes de kortsigtede priser at falde lidt igen, når lagrene er genopfyldt. Der er tegn på, at mozzarella-markedet på længere sigt ikke vil blive alvorligt påvirket af restriktionerne under nedlukningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en periode faldt priser og efterspørgsel ganske vist kraftigt, og eftervirkningen af dette kan stadig mærkes, men nu ser det ud til, at efterspørgslen er på vej tilbage til normalt niveau.

De globale pulverpriser er også begyndt at stabilisere sig, efter at de begyndte at stige igen i slutningen af maj, hvilket gav anledning til forsigtigt positive GDT-resultater.

Smørmarkedet er roligt i øjeblikket med EU-priser, der fortsat ligger under den globale pris og EU's smøreksport steg på den baggrund med 37 % i årets første 4 måneder.

Oplagringen under EU's PSA-ordning er øget væsentligt, idet 11.000 tons skummetmælkspulver, 43.000 tons ost og 50.000 tons bloksmør er accepteret ifølge ordningen indtil nu. Dette bidrager til at opretholde en vis balance på markedet.