Er du klar til kamp hvis varmen kommer? Fjenden er usynlig, men hvis dine køer får varmestress kan det både ses og mærkes. Også økonomisk.

De seneste år har vi oplevet varmestress i besætningerne. Det har kunnet aflæses i et ydelsestab på 3-4 kg mælk pr. ko og efterfølgende dårligere reproduktion. Når du bedre forstår, hvad der sker i de varme perioder, og tager dine forholdsregler, kan du hjælpe dine køer bedre gennem varmen.

Varmestress og dens betydning

Varmestress kan allerede blive et problem ved 20grader i samarbejde med en høj luftfugtighed (80 procent og derover). Symptomerne på varmestress ses hurtigt. På besætningsniveau er der en nedsat foderoptagelse, sur vom, nedsat ydelse - som følge af mindre foderoptag, fald i fedtprocent, E-coli-yverbetændelser, stigning i celletallet samt en dårligere reproduktion. På enkeltdyrsniveau vil man se symptomer som hyppigere vejrtrækning, dobbelt op på vandindtaget, dyrene står mere op samt savler mere. At køerne savler er ikke godt, da det er lig med tab af natriumbikarbonat samt salt. Samtidig vil koen blive dvask og søge mod skyggesteder og steder med brise.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den nedsatte foderoptagelse, som kan være på op til 16 procent, forklarer kun cirka halvdelen af den nedsatte ydelse. En ko med varmestress mister altså dobbelt så meget mælk, som den reducerede foderoptagelse normalt ville betyde. De mange ændringer betyder, at køerne efter bare få dage med varmestress er i negativ energibalance. Faktisk kan en ko tabe sig op til 50 kg på 10 dage med varmestress.

Temperaturens påvirkning

Lakterende dyr har en højere temperatur. Lakterende, og især højt ydende køer, har en høj metabolisk varmeproduktion. Det er forårsaget af et højere foderoptag og en større produktion, der kræver en større omsætning af næringsstoffer.

Ved høje temperaturer vil ud- og indåndingsluften ikke være med til at afkøle blodet i det samme omfang som ved en køligere luft. Derved har blodet sværere ved at afgive varme gennem udåndingsluften. Desuden er pels/hår dårlige varmeledere, men har til gengæld en rigtig god isoleringsevne. Derfor vil køernes pelslag også have en indvirkning på, hvor meget der kan fordampe fra hudens overflade.

En høj relativ luftfugtighed giver dårligere mulighed for, at der kan afgives varme ved fordampning, da luften omkring dyret allerede er mættet med vanddampe.

Høj fugtighed i forbindelse varme gør det umuligt for køerne at komme af med deres varme til omgivelserne, hvilket fører til varmestress.

En høj luftfugtighed i kombination med varme er medvirkende til, at der sker en hurtigere opformering af miljøbakterier, hvilket giver en øget risiko for blandt andet yverbetændelse. Bakterier har alle et specifikt temperaturoptimum. Mange patogene bakterier er mesofile (for eksempel E-coli), og har derfor gunstige betingelser for opformering ved de cirka 30 grader.

Lufthastigheden og koens varmeregulering

Erfaringsvis bør lufthastigheden i køernes opholdszone ikke overstige 0,2-0,5 m/s. Bliver det højere, vil den omgivende lufttemperatur kunne fremkalde en øget afkøling af overfladetemperaturen på koen. Det vil typisk opfattes som træk. Omvendt vil det være positivt i perioder med høj lufttemperatur, hvor den højere lufthastighed vil bidrage til afkøling af koens overflade.

Overordnet set er koen generelt meget klimatolerant, specielt i den type staldsystemer vi har i dag, nemlig løsdrift. Køernes produktionsegenskaber vil ikke blive nævneværdigt påvirket ved temperaturer på -10 grader til +20 grader, forudsat at den relative luftfugtighed ikke overstiger de 80 procent, og at der samtidig er tilstrækkeligt foder, vand og strøelse.

Koen evner at tilpasse sig varme klimaforhold, men det bliver på bekostning af mælke- og/eller kødproduktion. Derfor er det vigtigt, at du er klar med tiltag.